Hej Alexander
Egentlig tror jeg ikke helt, jeg har forstået dit svar, men for at give dig en chance mere uddyber jeg gerne mit indlæg.
I forbindelse med Corona pandemien og nu Ukrainekrigen vælger mange danskere at undlade at holde ferie i udlandet. Til gengæld bruger de en masse penge i Danmark. Blandt andet på modetøj.
Det betyder, at likviditeten er meget positiv i ganske mange brancher.
I nogle brancher, blandt andet modebranchen, er det helt normalt med flere betalingsbetingelser. Det er således muligt at betale kreditoren før tid og set i sammenhæng med negative renter, er det en ganske indbringende forretning at betale tidligere.
Anvender man elektronisk modtagelse af leverandørfakturaer i SmartInbox, så ser man kun den ene betalingsbetingelse på leverandørfakturaren.
Ønsker man at gøre bruge af en tidligere betalingsdato, er det svært at genfinde informationerne på fakturaerne. Faktisk skal man igennem alle UBL-filerne, og de er svært tilgængelige.
I OIOUBL filen vil betalingsbetingelserne være organiseret således (i forkortet form).
Paymentmeans
PaymentTerms
ID 1 - Betalingsbetingelse 1
ID 2 - Betalingsbetingelse 2
ID 3 - Betalingsbetingelse 3
Til orientering håndterer bl.a. Aspect4 flere betalingsbetingelser, men der er adskillige andre, uden jeg dog har specifikt kendskab til systemerne, hvilket i grunden vel også er ligegyldigt.
Jeg efterspørger blot, at det skal være muligt nemt at genfinde leverandørerne med flere betalingsbetingelser. Jeg foreslog i den forbindelse, at det kunne fremgå af en option på kreditorsaldolisten.
Nu er jeg jo desværre ikke projektleder hos e-conomic, så hvordan det skal opbygges, må I selv finde ud af.
mvh
Finn
e-consultic.dk