Hej.
Vi er lidt frustrerede over opbygningen af lagermodul og it-integration til labelprint/fragtfirmaerne.
Som det ser ud fra i vores hverdag lige nu, så har vi E-conomic med et tilkøbt lagermodul, via eksternt firma E-kontoret, derefter har vi endnu et mellemled webshipper, da E-kontoret kun kan integrerer via it-løsning consignor (eller også er det jeres program, det ved jeg faktisk ikke) som kun taler sammen med GLS fragtfirmaet. Dvs at hvis man ikke bruger GLS, men har en anden fragtløsning nemlig DSV, så kræver det at vi har webshipper ind imellem E-kontoret og fragtfirmaet DSV, fordi de skal bruge oplysningerne i it-løsning API......
Jeg håber at I her kan se hvor langhåret det faktisk er for os i hverdagen, for når der sker en fejl, og det gør der jo ind imellem, så skal man alle led igennem, og fejlen er vildt svær at få løst. Derudover så betaler vi jo også til alle ned i rækken, som gør at det bliver en ret dyr løsning.
Ønskescenariet vil være, at I selv får et lagermodul, som kører via Jer, og at det har mulighed for at snakke i flere sprog / it-løsninger både consignor og API, så vi selv kan vælge vores fragtfirma, og at vi kan printe labels inde fra Jeres system. Så kunne I jo også holde nogle af alle de penge som vi hver måned smider efter alle mulige andre firmaer, in house. Og når vi ind imellem støder ind i noget der driller, så skal vi kun kontakte få involverede.
Det er et MEGA stort ønske, for det har drillet i flere år nu.
Håber at blive hørt.
MVH
Tina Andersen
L. Thalund Instrument