Det ville være en særdeles stor hjælp i mit arbejde, hvis der i projektsaldolisterne kunne inkluderes timeforbrug.
Alle andre oplysninger er der, men ikke timerne, som jeg er nødt til at hente separat i projektkortene.
Det er et kæmpe arbejde at sætte de to ting sammen i et Excel-ark, således jeg kan udføre en totaloversigt over alle vores igangværende sager inkl. timer. Oversigten er et vigtigt værktøj for såvel os som vores revisor.
Vi har været nødt til at udvikle en særlig makro, som kan skille timerne ud fra projektkortene og sætte dem på én linje for hver sag, hvorefter jeg kan føre dem ind i projektsaldolisterne. Et omfattende stykke arbejde, der ligeledes er behæftet med fare for fejl, idet det er alene er øjnene der afgør, om de de to Excel ark passer sammen sag for sag, inden de sættes sammen.
Det ville glæde mig meget, hvis I kunne følge op på mit forslag og optimere projektstyringen.