Informizely customer feedback surveys

Vedhæftning af bilag i Bankafstemning / Overfør til kassekladde

+1
Ligesom man kan vedhæfte bilag til posteringer i kassekladden, så ville det også være super godt, hvis man kunne gøre det, når man gør bogføringen klar i "Overfør" under "Bankafstemning". Så var man fri for først at skulle gøre det, når posteringerne var overført til kassekladden.
i Forslag » Bogføring af (3.3k points)
Jeg kan nu se, at i allerede har planlagt at lave det, så det er bare super godt. https://forum.e-conomic.dk/28744/ved-brug-af-bankafstemining-og-indscanning

2 Svar

Hej Dorte

Det vi har arbejder på og som vil løse din udfordring er Bilagsmatch som kan matche dine posteringer med dokumenterne i inbox. Det er lige på trapperne.

Med venlig hilsen

 

Tabita Edith Lorenzen

Wow Hero & TopGun, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Gærtorvet 1-5, 1799 København V

CVR-nummer: 29403473

 

Kig forbi Ønskebrøden, hvor du finder de forslag vi i øjeblikket overvejer:
- Giv din stemme til de forslag som vil gøre din hverdag nemmere og smartere!
Forslag af (49.7k points)
Hej. Det hjælper desværre ikke, da det først er i kassekladden, at der er "Bilag-match". Jeg har det allerede på min ene kunde. Jeg har brug for bilagene i "Bankafstemning", "Overfør", for at jeg kan se, hvilke kontonumre, de forskellige bankposteringer skal bogføre på, når det f.eks. er noget, der er købt på kreditkort. Som det er nu, skal jeg først overføre posteringen, og så skal jeg derefter arbejde videre på posteringen i kassekladden, og det giver jo ikke mening. Og i det link, jeg havde sat ind, har i også skrevet, at det var planlagt - men det er det så ikke alligevel.

Så du mit svar ? Og er det alligevel ikke noget, i laver, selvom det står som "planlagt" ?  https://forum.e-conomic.dk/28744/ved-brug-af-bankafstemining-og-indscanning 

Hej Dorte

Jeg arbejder ikke på opgaver fra Forum hver dag, så derfor er der nogle gange lidt lang svartid :)

Som det ser ud nu kommer vi ikke til at lave en funktion hvor man kan vedhæfte direkte i bankafstemningen, selvom jeg godt kan se du har en pointe.

Jeg vender dine tanker med teamet, men jeg tvivler dog på at det bliver lavet om nu hvor funktionen er implementeret i kassekladden.

Ang. planlagt, så vidste jeg ikke at det "tag" kunne ses af andre brugere end os i e-conomic. Det er ikke som sådan planlagt og jeg vil tage op med onlineteamet om det kan ændres, da det er misvisende.
Det hjælper ikke med bilagsmatch, medmindre det også kommer i bankafstemning. Og på de kunder hvor jeg allerede har bilagsmatch, virker det ikke i bankafstemning men kun i kassekladden. Som du kan se i det link, jeg har delt, hvor der står "planlagt", er der flere andre end mig, der mangler den funktion. Det er jo i bankafstemning, at vi skal kunne vedhæfte bilaget, da det er der, vi sætter kontonr. på - det kan vi jo ikke sætte på, hvis vi ikke har bilaget, og vi dermed ikke kan se, hvad der er købt.
Hej

Jeg er helt enig i at der skal være mulighed for at tilknytte bilag i bankoverførsel og bilagsmatch kan slet ikke kan bruges i den forbindelse.

Jeg er kommet med en masse ideer til Sara Vestergaard og Henrik Andersen og jeg er meget skuffet over at jeg har brugt meget tid på at fodre E-conomic med forbedringsforslag til Bankafstemning og overførsel til kassekladde bare for at konstatere at alle mine forslag som også går igen her på Forum er skrottet. Det gælder f.eks også anvendelse af fordelingsskabelon i overførsel til kassekladde.

I beskriver det selv som den perfekte arbejdsgang at man overfører fra bankafstemning til kassekladde og på forrige E-conomic turné var det noget der blev brugt halvdelen af tiden på at demonstrere.

Jeg er et stort spørgsmålstegn - hvad er det der lige gør at alle disse gode forslag nu lige pludselig bliver fejet af bordet !!

Hilsen Susan
Forslag af (1.9k points)
Jeg har også brugt utroligt meget tid på at komme med forslag til forbedringer, og jeg har haft onlinemøder med dem, så de kunne se, hvordan jeg arbejder, og hvorfor der er ting, der ikke fungerer, som det er nu. Alle de nye ting koster jo hele tiden ekstra, og når det så alligevel ikke giver et godt arbejdsflow, er det meget ærgerligt. Vi arbejder jo med det hver dag, og kan derfor nemt fortælle, hvordan tingene kunne gøres lettere for os. Jeg forstår heller ikke, at når man nu kan lave betalingerne til kreditorer klar i Smart Inbox og udlæse csv-fil, hvorfor man så ikke også kan gøre finansbilag klar til betaling samtidigt - f.eks. hvis der er en bon, hvor en medarbejder skal ha' penge for udlæg, bilag på vægtafgift, kontigent fra kræftens Bekæmpelse, osv. Som det er nu, skal man taste alle de betalinger manuelt i banken - medmindre man opretter det som kreditor, eller tilmelder BS, som det ikke er alle af mine kunder, der vil have. Det ville være smart, hvis man kunne lave det hele på én gang. Der mangler også stadig mere information i Smart Bank, for at jeg kan bruge det, for den henter ikke alle informationer over, så jeg skal alligevel logge på banken for at få dem - jeg skal jo så også logge på banken, for at jeg kan indlæse betalingsfil, så der skal logges ind. Smart Pay burde ha' hørt under Smart bank, men det er endnu en ting man skal betale ekstra for, og det er der ingen af mine kunder, der vil indtil videre.