Informizely customer feedback surveys

Fiks formateringen her på forummet

0

Problemet

Når man skriver et indlæg her på forummet, har man en begrænset, men i grunden ganske udmærket WYSIWYG-editor at arbejde med. Man kan indsætte billeder, tabeller, lister, skillelinjer og blokcitater; man kan justere tekstens størrelse, skriftsnit, tekstfarve og baggrundsfarve, vægt og hældning, justering; man kan anvende forskellige niveauer af overskrifter eller monospatieret tekst (til kode) – alt sammen ganske udmærket.

Men når man først klikker på »Opret et indlæg«, så ryger al ens fine formatering lige lodret ud ad vinduet. Alt står i samme skrift, samme farve, samme størrelse, uanset hierarkisk niveau (brødtekst, overskrift m.m.); der er ingen mellemrum mellem afsnit; lister har hverken numre eller punkter; tabeller har godt nok rækker og kolonner (det kan man vist trods alt ikke undgå), men derudover overhovedet ingen formatering. Det er lidt som om nogen har lavet et style sheet til indlæg her der bevidst fuldstændig fjerner enhver form for formatering.

Her er f.eks. et vældig fint blokcitat, som i redigeringsvinduet har en flot lodret streg til venstre og står i Georgia kursiv


Dette afsnit står med monospatieret skrift og har en skillelinje over sig.
  • Disse linjer står
  • som et haiku med punkter
  • foran hver linje
  • Fint!
  1. Modsvarende er disse
  2. linjer opstillet numerisk
  3. i en pæn talopstilling
Dette er en tabel
Den er centreret midt på siden
og øverste række er overskrifter
 

Og sidst men ikke mindst er her et flot billede af hvordan al denne tekst ser ud i redigeringsvinduet med formatering:

Alt sammen ganske udmærket

Men det hele ødelægges så snart jeg klikker »Opret et indlæg«. Ikke fordi strukturen ødelægges – alle de relevante HTML-tags er der stadig, men CSS’en (eller mangel på samme?) smadrer alt visuelt fuldstændig.

Kan vi dog ikke godt få fikset det, sådan så vores indlæg her på forummet bliver til at holde ud at læse? At lave en basic CSS-fil der sørger for at der er ordentlig margin/padding mellem elementer, at lister har en list-style-type der ikke er none, at farver og tekstegenskaber respekteres og vises sådan som de ifølge W3C skal vises – det kan ikke være noget der kræver mange ressourcer for et firma. Det kan gøres på en halv time. Men det vil gøre en KÆMPE forskel for brugere der skal forsøge at læse det der står herinde, for det er godt nok håbløst at tæske sig igennem totalt uformateret tekst.

i Forslag » Andet af (690 points)

2 Svar

Her er til sammenligning hvordan indholdet i ovenstående billede ser ud efter jeg har oprettet indlægget:

Som man kan se, er det faktisk ikke al formatering der forsvinder (jeg havde bare ikke tidligere forsøgt at bruge nogen af de muligheder der faktisk virker): Overskriftsniveauet har en formatering (om end den ender med at blive magen til navigationsoverskrifterne på siden som ikke er en del af indlægget); skriftstørrelse, skriftsnit, skriftfarve og baggrundsfarve virker; tabellen er centreret midt på siden; og der er en skillelinje. Blokcitatet er også formateret, om man så må sige, men så absolut ikke på den brugbare måde der vises i redigeringsvinduet.

Men listerne er ulæselige, afsnittene er squishet sammen i en stor pærevælling, tabellen er nærmest ikke til at få øje på pga. de manglende rammer, osv.

Forslag af (690 points)
Og det ville i øvrigt være rart hvis billeduploaderen ikke påtvinger alle billeder at blive nedskaleret til 600px i bredden, for det er godt nok småt på de fleste moderne skærme. Men det er muligvis mere kompliceret end blot at lægge en simpel CSS-fil det rigtige sted på en server, så det lader vi stå uden for regnskabet her.

Hej og tak for dit indlæg

Jeg vil gerne anerkende, at vores forum ikke er fremragende til mere en ren tekst. Generelt set er der flere ting, som ikke fungerer optimalt som platform. Vi er opmærksomme på dette og det er vores ambition at bygge en helt ny platform i fremtiden. Det er for ikke noget vi er startet på, men der har været en masse indledende snakke omkring, hvordan et nyt forum skal laves. 

Så planerne ligger klar, men de skal selvfølgelig føres ud i livet før du vil opleve en forskel. 
Når vi kommer til det, så vil jeg inddrage de specifikationer du har beskrevet her i dialogen. Jeg kan ikke sige noget om, hvor vi ender henne eller hvornår ændringerne vil komme, men jeg forstår godt, at den nuværende platform kunne forbedres på flere områder og derfor er det også noget vi har lagt tanker og arbejde i til fremtiden. 

Du skal have tak for dit input og du skal vide jeg ser behovet. 
Rigtig god dag smiley


Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
- Hop herind og stem på de forslag du er enig i!
Forslag af (98.2k points)

Det lyder fint med en helt ny platform (der er også dybere problemer der kan løses), men det kommer nok til at have lange udsigter, og lige nu og her ville det stadig være en god ide at tage en lavthængende frugt og i det mindste få fikset dette, hvilket kun kræver meget små og enkle indgreb.

Problemet lader hovedsageligt til at ligge i filen qa-styles-website.css som starter med følgende regel der nulstiller så godt som al formatering:

/* __resets START */
html, body, div, span, applet, object, iframe,
h1, h2, h3, h4, h5, h6, p, blockquote, pre,
a, abbr, acronym, address, big, cite, code,
del, dfn, em, img, ins, kbd, q, s, samp,
small, strike, strong, sub, sup, tt, var,
b, u, i,
dl, dt, dd, ol, ul, li,
fieldset, form, label, legend,
table, caption, tbody, tfoot, thead, tr, th, td,
article, aside, canvas, details, embed,
figure, figcaption, footer, header, hgroup,
menu, nav, output, ruby, section, summary,
time, mark, audio, video {
 margin:0;
 padding:0;
 border:0;
 font-size:100%;
 font:inherit;
 vertical-align:baseline
}

Og lidt længere nede denne regel:

ol, ul {
 list-style:none;
}


Disse to regler er ansvarlige for stort set al den manglende formatering her, og de gør så vidt jeg kan se overhovedet ingen gavn på nogen som helst måde – alt der har korrekt formatering (menuer og alt det rundt om selve indlæggene), er fyldestgørende defineret i egne regler og påvirkes ikke af nulstillingsreglerne. Det eneste i sidens grundlayout der ændrer sig når man slår de to regler fra, er margin-egenskaben på <body>-elementet, og den kan indsættes med en enkelt linje i body-deklarationen; og så nogle overskrifter der bliver fed i stedet for normal (hvilket ligeledes kan fikses med en enkelt deklaration). Her er et billede af hvordan mit spørgsmål ovenfor ser ud med de pågældende to regler helt fjernet, uden nogen som helst anden ændringer:

Det ligner, som man let ser, teksteditoren vældig meget. (Tommel-op og tommel-ned er også med her, men det er fordi jeg har taget skærmprintet i en anden browser hvor jeg ikke er logget ind.)

Nu har jeg selvfølgelig ikke tjekket hvilke andre sider qa-styles-website.css bruges på, men filnavnet antyder at den kun bruges på forummet i en browser, så det burde være ret begrænset. <body>-elementets marginer og de fede overskrifter er i hvert fald det eneste der påvirkes på trådvisningssiden (denne) og på hovedsiden (med oversigt over seneste spørgsmål).

Så mit forslag ville være at lave en ret enkel ændring i qa-styles-website.css ved at gøre følgende:

  • — tilføje margin: 0; til body-deklarationen (linje 56-60 i filen)
  • — tilføje font-weight: normal; ved de overskrifter der ikke skal være fed (linje 198-213, vist egentlig kun ved h2, linje 204-208)
  • — fjerne/udkommentere nulstillingsreglerne (linje 17-36 og 61-63).

Disse tre minimale ændringer ville fikse omkring 90% formateringsproblemerne, således at brugerne har et visuelt i hvert fald rimelig brugbart forum indtil der kommer en ny platform.