Hej Jesper.
Tak for dit svar.
Det ser ud til, at forummet fjernede alt min formatering (punkter, fed skrift etc.), hvilket gjorte mit indlæg mindre læsevenligt.
Det beklager jeg.
Det jeg mener med "tekst fremfor posteringer", er: Som jeg kan forstå, så lagrer systemet op til 1000 posteringer, og ud fra disse posteringer kigger på, hvordan en ny postering skal bogføres. Det har jo bl.a. den ulempe, at når der i en periode kommer mange enslydende posteringer, skal systemet "starte forfra" med at lære posteringerne.
Så i stedet for at den lagrer de seneste 1000 posteringer, som den skal kigge på ved autoforslag, foreslår jeg, at den lagrer tekststrenge i stedet.
Så når jeg får en postering, der hedder "PostNord", så i stedet for at den trevler de 1000 seneste posteringer igennem, for at se, hvor "PostNord" tidligere har været posteret; så bør den i stedet gemme tekststrengen "PostNord". Det vil dels fylde mindre, dels give mere retvisende autoforslag, såfremt det er mere end 1000 posteringer siden, jeg sidst havde en postering, der hed "PostNord".
Jeg håber, det giver mening.