Hej Karoline
Mange tak for dine mange forslag / fejl information
Første ift. tab-knappen, dette er en kendt fejl, som er oprettet i vores teknik, hvis du har lyst til at blive skrevet på så du bliver informeret når det er løst, så kan du blot skrive til vores chat omkring det med Aftalenr_ID, så kan vi tilføje dig. :-)
Anden, det burde være muligt at regne i feltet i inbox, men husk du skal skrive "=" foran ligesom i excel, så =100*0,8=80.
Tredje med kontokort, det burde også være muligt hvis du trykker søg på liste så ude til højre er der et ikon du kan trykke på som viser kontokort på givne konto. Dette var faktisk et forslag der blev lavet gennem forum for 1 års tid siden. :-)
Fjerde med fordeling i bankafstemning, så er det et ønske her, så jeg vil anbefale dig at gå ind og give det en stemme, da det er det vi har taget udgangspunkt i:
https://forum.e-conomic.dk/31288/fordeling-af-transaktion-i-bankafstemningen-ved-overforelse-til-kassekladde
Femte, ift. kvikkladden, så er det desværre et udgået modul, dvs. vi ikke opfordre folk til at bruge det og ikke udvikler på det mere desværre. Derfor vil dette ikke være muligt.
Sjette, hvis du står i kassekladden, og ikke har sat nogle flueben, så kan du blot trykke bogfør også kan du bogfører hele kassekladden eller alle posteringer i et bestemt dato interval, dette burde kunne løse denne. Evt. kan du have specifikke kassekladder til hhv. leverandørfaktura, finansbilag, kundeindbetalinger osv.
Jeg er rigtig glad for dine mange inputs, og vil klart anbefale dig at holde øje med ønskebrønden, hvor vi har nogle af de top prioriterede ønsker liggende, her kan du give dem stemmer også er der større sandsynlighed for at de vil blive udviklet:
https://forum.e-conomic.dk/tag/overvejes
Dertil vil jeg også nævne for fremtiden, at vi foretrækker 1 forslag pr. indlæg, sådan så vi kan tage det videre, i stedet for at skulle vente til at alle forslag kan blive lavet, før vi laver et, eller helt afvise den fordi ikke alle forslag giver mening.
Igen, mange tak for dine inputs og hvis der er spørgsmål til ovenstående må du meget gerne skrive tilbage her, eller endnu bedre tage fat i supporten. :-)