Betaling af leverandørfaktura, synes jeg, som ny bruger, pt fungerer vildt besværligt. Jeg er vant til, at man i mit gamle bogføringssystem, kunne betale en faktura med to klik og nemid. Det tænker jeg derfor også bør kunne være tilfældet i dette ellers smarte program. At der i dag først skal oprettet en leverandør, derefter en leverandørfaktura, så en leverandørbetaling for derefter at trække filen ud som bankfil, for så at trække filen ind i din bank. Denne arbejdsproces synes jeg ikke er optimalt. Specielt hvis man har mange engangsleverandører eller i det hele taget mange forskellige leverandører. Jeg håber derfor meget, at det er noget som vil blive gjort nemmere for brugeren - regnskabsprogrammet Summax kan bruges som inspiration.