Hej. Jeg troede, at der var fejl i Inbox, men jeg har fået at vide af jeres kundeservice, at det er fordi, i har ændret nogle ting vedr. bilagshåndtering i Inbox og ind i kassekladden. Det er jeg godtnok ked af, da jeg brugte det rigtigt meget. Jeg bruger manuel sortering af bilag i Inbox, for så kan jeg lynhurtigt lægge de bilag i rækkefølge, der er fra samme leverandør, og jeg kan flytte alle de bilag, jeg ikke lige skal bruge nu, ned i bunden, så de ikke ligger i vejen. Derefter henter jeg bilag ind i kassekladden via "Ny postering fra indscannet", og før kom de jo så over, i den rækkefølge jeg havde lagt bilagene i. Det gjorde det hurtigere at bogføre, da jeg måske har 12 bilag fra én leverandør, så 6 bilag fra en anden osv., og når de så ligger i rækkefølge, kan jeg bare kopiere leverandørnr., og så bruge det igen og igen med først de 12 bilag, og bagefter gør jeg så det samme med de næste. Og jeg vil ikke støde på bilag, jeg ikke skal bogføre lige nu, da jeg jo har lagt dem ned i bunden af Inbox. Nu hvor i har ændret det, så kommer bilagene ikke længere ind, som jeg har valgt dem, men efter dato, navn, note osv. - det er også smart nok, at man kan vælge det, men i skulle ikke have fjernet den anden måde at gøre det på. I "Ny postering fra indscannet" kunne man også før hente bilag ind ved at "afmærke" ud for bilagene - det kan man stadig, men før hentede den bilagene ind i den rækkefølge, man havde valgt dem i, så hvis jeg først havde afmærket det bilag, som lå nr. 6, så nr. 3, og så nr. 1, så kom nr. 6 over først, så nr. 3 og så nr. 1. Nu kommer nr. 1 først, så nr. 3 og så nr. 6.
Jeg ved godt, at i gerne vil have, at vi alle begynder at bruge Smart Inbox, og at det måske er derfor, i ændrer i tingene, men der er jo stadig nogen, der gerne vil gøre det på "den gamle måde", og hvor kunderne heller ikke vil betale ekstra for at have Smart Inbox, og så er det ærgerligt, at i ødelægger det, så vi ikke længere kan bruge det, som det var før.
Jeg ved godt, at jeg ikke får noget ud af at skrive det her herinde, for jeg må indrømme, at jeg heller ikke selv får taget mig tid til at kigge forslag igennem herinde, og jeg derfor heller ikke er med til at give stemmer - og når der ingen stemmer er, gennemfører i det jo ikke. Men kundeservice bad mig skrive det, så nu har jeg gjort det. Det ville være rart, hvis i gav os der er med i brugerpanelet, besked når der kommer sådan nogle større ændringer, som de her jo er, da det er noget, jeg bruger hver dag. Og så kunne vi give feedback tilbage, hvorefter i så kan se, om det er noget, i vil gennemføre eller ej. Jeg troede, at det var det, brugepanelet var beregnet til. Men jeg hører aldrig fra jer vedr. forslag, eller ting der skal testes af.