Informizely customer feedback surveys

Tiltag til bilag - Ligesom man kan i Dinero

0
Hej,

Jeg er ny kunde som kommer fra Dinero.

Når man modtaget en mail som faktura, hvor der ikke er vedhæftet PDF, så kan man ikke sende den ind i jeres indbakke. Dette besværliggøre det med at man først skal gemme mailen som PDF og så derefter selv uploade den. Det har de i Dinero for et år siden løst ved, at den selv laver en PDF af mailen.

Ligeledes bogføre den selv de betalinger man laver til jer.

Jeg må ærligt indrømme at det er kommet bag på mig at jeres platform ikke kan det samme som Dinero. Især fordi det er basisfunktioner som bare giver super god mening for nem bogføring. Men nu hvor Visma ejer begge, burde det jo være nogle nemme funktioner at få over på jeres platform og er helt sikker på andre end mig vil få stor glæde heraf.

Håber i vil tage mit forslag til efterretning :-)

På forhånd tak.

Hilsen Sandra
i Forslag » Salg af (160 points)
opdateret af

2 Svar

Hej Sandra

Velkommen til e-conomic og tak fordi du allerede involverer dig så meget at du bruger tid på at skrive et indlæg på Forum.

Først skal vi måske lige have afklaret forholdet mellem e-conomic og Dinero, så du forstår hvorfor ting er forskellige i de to programmer.

Forestil dig at du er adoptivbarn og dine adoptivforældre adopterer en lillebror. Det gør jer juridisk set til søskende, men ikke biologisk, I deler stadig ikke DNA. Sådan er det også med e-conomic og Dinero. Vi har helt forskellige DNA, altså kodning, opbygning og tankegang bag arbejdsgange. Vi er blot kommet i "familie" fordi vi begge er "adopteret" af en stor norsk IT koncern blush

Når det så er sagt så kigger vi da nogle gange på hvilke smarte features Dinero har og ser om det vil være en ide at udvikle noget lignende til e-conomic. Men det kræver altså udvikling helt fra bunden, vi kan ikke blot kopiere en kode over fra dem til os.

Jeg vil gerne undersøge hvordan funktionen med pdf'en er lavet i Dinero og se om det er noget vi evt. kan anvende i e-conomic også.

Måske du vil uddybe hvad du mener med at betalingen til os bogføres automatisk? Hvordan laves betalingen osv.


Med venlig hilsen

 

Tabita Edith Lorenzen

Wow Hero & TopGun, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Gærtorvet 1-5, 1799 København V

CVR-nummer: 29403473

 

Kig forbi Ønskebrøden, hvor du finder de forslag vi i øjeblikket overvejer:
- Giv din stemme til de forslag som vil gøre din hverdag nemmere og smartere!
Forslag af (34.5k points)
Hej Tabita,

Tak for dit svar. Det var faktisk en rigtig god forklaring, som gør det lidt nemmere at forstå, at det ikke er så nemt bare at få funktionerne over.

Det med at mailen bliver et bilag som PDF og kan sendes ind, er virkelig noget jeg mener gør bogføringen nemmere, så det kunne virkelig være godt hvis i vil kigge på den løsning. Det håber jeg :)

Det med at bogføre automatisk er i min optik mindre vigtig, men noget jeg alligvel ville nævne. Det betyder, at når i trækker for betaling af jeres regnskabsprogram, så bliver der automatisk genereret et bilag som bliver lagt i indbakken. Det er jo nemt nok at sende den ind, men synes det giver super god mening at når i eller andre sender en faktura igennem jeres platform, at den så ligger automatisk i indbakken. Dette kender jeg også fra Dinero.

Håber det giver mening :-)

Sætter pris på du vil tage det med videre.

Hilsen Sandra
Forslag af (160 points)
hej igen

Jeg lægger dit forslag i vores ønskebrønd, så vi kan få lidt mere respons fra andre brugere ang. dit ønske og så vender jeg tilbage senere :

God sommer