Hej Jesper
Som du måske ved, så havde jeg forleden en kommentar til et af mine indlæg fra en udefrakommende person med et link, som åbenbart kom igennem Jeres filtre. Chatten tog mod til sig og klikkede på linket efter nogen overvejelse. Det kunne i princippet have været et virus link og gjort en frygtelig skade. Nu var det bare en latterlig hjemmeside.
Jeg er ikke helt enig i din argumentation for at lade forummet stå åben for gud og hver mand.
Da forummet bliver lagt til grund for den videre udvikling af e-conomic, så kan det ikke nytte, at det bliver fyldt op med unyttig snak.
Vi ser ofte sætningen "Jeg lader lige dit indlæg stå i fjorten dage, så ser vi om andre kan bruge dit forslag". Det betyder, at et godt forslag pludselig ender på side 100. hvor ingen ser det. Efterfulgt af "Det ser ikke ud til, at andre kunne bruge dit forslag".
Stort set bliver alle forslag vist for under 100, 1 eller 2 stemmer og et svar. Når man tænker på, at e-conomic har 100K+ kunder, er visningen af forummet yderst begrænset og kan vel næppe bruges som ledetråd for udviklingen af programmet.
Jeg har deltaget i forummet siden 2007, og der var den seriøse forumdeltagelse langt større.
Måske I skulle tage hele forumproblematikken op til overvejelse, jeg savner mange af de tidligere gode seriøse debattører.
mvh
Finn
e-consultic,dk