PDF-fil uploadet som billede – hvornår lader det sig gøre, og hvad er resultatet?

0

I Wikien, under Sådan opretter og gemmer du et billede i billedarkivet, står der at et billede man ønsker at uploade:

skal være i formatet: JPGJPEGPNGGIF - i nogle tilfælde kan det også være i PDF

Findes der en nærmere beskrivelse af hvad »nogle tilfælde« er? Jeg forsøgte lige at uploade et logo og et navnetræk som PDF for at være sikker på at undgå raster, og fandt ud af følgende:

  • – det lader ikke til at kunne lade sig gøre hvis man overskriver et billede der ligger i billedarkivet i forvejen; jeg prøvede at overskrive Logo (FirmaNavn), og da jeg bagefter viste filen, var det stadig det oprindelige e·conomic-billede der lå der

  • – det lader godt til at kunne lade sig gøre hvis man opretter et nyt billede; jeg uploadede samme filer som nye billeder, og derefter vises det uploadede billede korrekt

Er det det der er »nogle tilfælde«? Eller er der andre ting man bør vide også?

Desuden bemærker jeg at billedet, når det vises i brugergrænsefladen (via en ASPX-side), hentes som en JPEG-fil, hvilket jo ikke lige var meningen: Ikke blot er det et rasterformat, der er heller ingen mulighed for gennemsigtighed. Men indlejrede PDF-dokumenter på nettet er bøvlet, så det er muligvis kun et thumbnail der genereres til forhåndsvisning i browseren.

Er det kun forhåndsvisningen der konverteres til JPEG, eller vil det faktiske billede på genererede fakturaer o.l. også være en rasterudgave af den PDF-fil man uploadede?

i Spørgsmål » Andet af (330 points)
P.S.: Hvad er formålet med at have sådan en fin, avanceret editor til spørgsmål og kommentarer her på forummet, hvis så godt som al formatering og afsnitsmellemrum alligevel bare fjernes når indholdet vises?
Og i øvrigt – et eller andet sted går der noget tekstkodning galt i billedarkivet. Hvis man bruger æøå i billednavnet, bliver det forvansket som UTF-8-tekst der fortolkes som ISO-8859-1.

1 Svar

Hej og tak for dine spørgsmål. Jeg vil svare eller spørge mere ind i den rækkefølge du har stillet dem:

I forhold til PDF'er, så er det en lidt svag formulering. PDF vil i langt de fleste tilfælde virke, men der er enkelte gange, hvor vi har set formatet blive lavet lidt om, eller nogle ting forsvinde PDF'en. Et eksempel jeg personligt har set er, at man på nogle PDF'er kan skrive og udfylde ting. Der har jeg set denne information, som er skrevet blive løftet af, men man kan altid gemme dem via cutePDF writer og måske andre lignende måder. Så skal det nok komme ind. Det skal lige siges, at det hører til sjældenhederne, at PDF ikke virker. Som udgangspunkt virker PDF.

I forhold til de problemstillinger du selv har oplevet, så vil jeg anbefale dig at ringe herind og gå det gennem med en supporter.

I forhold til visningen, er det så når du ser billedet inde i e-conomic, at det får et 'forkert' format og i så fald, hvilke udfordringer giver det dig?

Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
- Hop herind og stem på de forslag du er enig i!
Spørgsmål af (94.5k points)
Tak for svaret! De PDF’er jeg har brugt, er helt almindelige ‘flade’ dokumenter uden nogen formularer eller interaktive elementer, og jeg har ganske rigtigt ikke oplevet nogen problemer med dem nu hvor jeg har testet lidt nærmere. Jeg har kunnet konstatere at JPG-filen kun er et thumbnail der bruges i billedviseren – når der genereres en PDF af fakturaen til visning, er det vektorfilen der bruges.

Det var da så lidt. 
Det bedste vi kan gøre herfra er som sagt, hvis du tager fat i vores support med klare eksempler, hvor det går galt. Så kan en supporter i fællesskab med dig prøve at lægge dem ind. Både fra din side, men også fra vores side. Hvis supporteren kan se, at der er noget, der ikke virker, så kan de nemlig oprette en sag til vores udviklere og undersøge om det er meningen, at vi af den eller anden grund ikke kan håndtere det hele, eller om der er tale om en fejl i systemet. 

Det er du meget velkommen til at gøre, hvis/når du oplever det næste gang. Det er altid nemmere, hvis vi har et konkret eksempel at kunne gå videre med. 

Rigtig god dag smiley