Hej Lars Bo og tak for dit spørgsmål.
Du kan godt registrere en varer som leveret, hvis du gør det via ordre. Her kan du sende, eller registrere en eller flere varer som sendt. På den måde vil de forlade lagerbeholdningen. Det vil dog ikke blive afspejlet i din finanslagerværdi, da dette først sker når fakturaen er bogført. Det sker fordi du først afholder omkostningen i det varen er faktureret. Normalvis har man en opsætning, hvor beløbet flyttes væk fra din konto til lagerbeholdning og ned på en given konto i driften. Det sker som sagt først ved fakturering.
Derfor vil din finanslagerværdi ikke stemme med lagerbeholdningen, men selve lagerbeholdningen vil være korrekt.
Mit bedste bud vil være at du trækker en lageroptælling. Her kan du se varer på lager og leverede varer. Summen af de to skal så afspejle din finanslagerværdi i og med ingen af dem er solgte. Det vil dog være det samme tal, som du ser i finanslagerværdien, så det er nok mere et tjek af, at de to er ens og du kan på den måske bekræfte, at dit lager stemmer.
Hvis du vil have en præcis lagerværdi, så skal du modregne de leverede varer i din finanslagerværdi. Det er selvfølgelig en opgave ekstra, der skal laves hver måned, hvis i hver måned skal have en oversigt over lagerværdien.
Jeg ved ikke om du kan bruge det, men finanslagerværdi afspejler altså dine solgte varer og ikke dine leverede varer. Personligt vil jeg argumentere for, at det også er den rigtige måde at gøre det på, da en leveret vare hos kunden, der ikke er faktureret, stadig er din vare. Du har ikke solgt den endnu. Den står bare ude hos din kunde.
Jeg håber det giver mening, ellers er du meget velkommen til spørge mere ind 
Venlig hilsen/Best regards
Jesper Mieritz
Knowledge Manager, Planet WOW

e-conomic er et produkt fra
Visma e-conomic A/S
Langebrogade 1, 1411 København K
CVR-nummer: 29403473
Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
-
Hop herind og stem på de forslag du er enig i!