Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Smart inbox

+2
Der er lidt problemer med fordelingsknappen i smart inbox. Når man skal oprette flere konti som modposteringer, skal der hver gang trykkes på ny linie - jeg kunne ønske mig, den virker på samme måde som henne i kassekladden.

Desuden er jeg også lidt træt af, at når man vælger en anden type, så skal man bruge musen i stedet for at kunne klikke på tab for at komme videre til næste felt.

Næste irriterende ting er, at man skal føre musen hen over fakturaen for at kunne læse den, fordi det står så småt.

Jeg har hørt I arbejder på den helt store forandring i smart inbox, men det har også stået på i lang tid, måske I kunne lave nogle af de "simple" ting snart?
i Forslag » Andet af (500 points)

2 Svar

Hej og tak for dit forslag, 

Jeg vil starte med det sidste du skriver om helt store forandring. Det har stået på længe og der er sket rigtig mange ting. 
Derfor er vi godt gennem de her helt store forandringer og jeg synes, at vi står et godt i dag.

I forhold til mere simple ting, som du kalder det. Fordelingsskabelonen kan jeg godt følge dig i, at hurtigere arbejdsgange er altid at foretrække. 
Jeg vil dog lige knytte en kommentar til det. Hvis du tab'er gemmen felterne og lander på 'ny række', så kan du med enter oprette en ny række.

Når du siger det er for småt, hvor står du så præcis? Der er nemlig mange forskellige ideer og holdninger til, hvordan bilaget skal vise. Vi har rettet til en del gange og langt hen af vejen har vi også givet mere spillerum til at kunne rettet til, så det passer til den enkelte. Derfor vil jeg lige høre, hvor du har problemet og hvad din arbejdsgang er? Så vil jeg prøve at se om vi kan finde en smartere måde at gøre det på. 

Jeg ser frem til at høre fra dig smiley


 


Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej

Tak for svar.

Jeg fik vist ikke udtrykt mig helt rigtigt. Det er rigtigt at man kan bruge tab ned til ny linie og enter. Når jeg i stedet har valgt en skabelon - lander jeg ikke i den første linie, men skal trykke på musen for at stille mig i den første række. Jeg kan heller ikke trykke ctrl. pil ned (som jeg kan i fordelingsskabelonen, når jeg står i kassekladden), hvis jeg fra en skabelon har flere rækker, og bare skal udfylde beløbet?

Vedr. det er for småt - så kan jeg sagtens følge, at I prøver og tilpasse alle, vi har også forskellige skærmstørrelser  og opsætning m.m., som kan gøre forskellen. Det er når jeg står i smart inbox og har trykket mig ind på et bilag. Nu har jeg mapperne til venstre, posteringsfelterne i midten og bilaget vises i højre side. Jeg ved ikke, om I har ændret noget den senere tid, for jeg synes det er blevet lidt bedre, men en mulighed kunne måske være, at man selv kunne trække margenerne og bestemme, hvor meget plads mapperne/posteringsrækkerne/bilaget skal fylde på skærmen? Men måske det kan sættes op individuelt, som jeg ikke har set?

Du svarede vist ikke på, at når man kommer ind i et nyt bilag og med musen har trykket på ny type, så kan man ikke automatisk gå videre med tab, men skal trykke på musen igen? Jeg kan godt se, at hvis man kommer ind i et nyt bilag og fra starten trykker på tab, kan man fortsætte med tab også fra type - men så starter man også oppe i overskriften og skal trykke tab ned til type. Det er det samme, hvis man f.eks. skal finde et kontonr. og har trykket med musen på det kontonr., man skal bruge - når man så kommer tilbage, kan man ikke komme videre med tab? Eller gør jeg noget forkert ?
Forslag af (500 points)

Hej igen og mange tak for svaret.

Jeg vil tage dit forslag omkring fordelingsskabelonen med i 'ønskebrønden', som er det sted vi gemmer alle de ideer, der kommet gennem den første runde, hvis man kan sige det wink
Herinde har vi de mest efterspurgte/mest værdiskabende indlæg. En gang hvert kvartal, så løber vi det hele gennem og tager en vudering af, hvilke af disse indlæg, der skal præsenteres for vores udviklere. 
Det betyder derfor ikke, at dit indlæg er garanteret at blive implementeret, men det er kommet med i puljen. 

I forhold til at kunne sætte det individuelt op, så er det en rigtig spændende tanke, men det er ikke noget vi vil gå videre med i denne omgang. 
Sidst, men ikke mindst, så vil jeg lige tage fat i din udfordring med posteringstypen. Du har ret i, at der ikke kan bruges tab, hvis man først bruger musen til at vælge fx typen. Du gør som sådan ikke noget forkert. Du skal bare bruge tab lige fra start, så vil det virke smiley

Hej igen, 

Vi har vurderet alle de forslag vi har fået fra jer brugere til dette kvartals udvikling. Vi har valgt at fokusere på andre forslag, som vi tror på vil skabe mere værdi for flere brugere. Vi får rigtig mange gode forslag og derfor er vi nødt til at vælge nogle fra, hvilket betyder, at vi ikke kommer til at arbejde videre med dit forslag her.

Rigtig god dag smiley