Informizely customer feedback surveys

Kontantrabat

0
Jeg har lige stiftet bekendtskab med ovennævnte facilitet.
Det fungerer fint nok, men jeg tror ikke, at jeg nåede at opfange, at systemet automatisk dannede rabatten.

Men en ting har jeg efterfølgende konstateret, og det er, at e-conomic beregner udgående moms af rabatten - det er vist en ommer !!!

Kasserabat beregnes af fakturabeløb excl. moms.

Eller er jeg helt forkert på den??
i Forslag » Andet af (26.4k points)
status opdateret af

30 Svar

Hej Erik,

Tak og selv tak. Vi evalueret dine pointer og jeg vender tilbage indenfor 14 dages tid, så har vi haft et af vores 14 dages møder om ændringer til programmet.

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (24.0k points)
Hej Erik,

Jeg har nu talt med SKAT. Pointen kan de godt se, men henviste til at når der står således i reglerne, så gælder reglerne. Nu tager vi en skriftlig runde med SKAT og ser  hvad der kommer ud af det. Mere følger.

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (24.0k points)
Tak for orienteringen.

Jeg har igen i dag haft et eksempel, hvor kunden beregner kontantrabat af nettobeløbet (Altså før moms).
Og jeg har endnu ikke set en dansk kunde beregne kasserabat af bruttobeløbet.

Hvordan behandler systemet udenlandske kunder, hvor der jo ikke beregnes moms, hvis de har et VAT-nummer?
Forslag af (26.4k points)
Hej Erik,

Det har jeg faktisk ikke selv testet, jeg ville mene at den tager rabat af netto beløbet (der er jo ikke andet) på den pågældende faktura.  Jeg har lige givet dig en demo med data (andre kalder det en sandkasse) i dit administrator modul så du kan evt. selv kigge nærmere på en fikstiv udenlandsk kunde.

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (24.0k points)
Hej Erik,

Intet nyt endnu. Leiter.

God sommer.

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (24.0k points)
Følger med her, og venter på sommeren er gået, og fortsættelsen følger

Mange hilsner
Susanne Røssell

Bogføring for små og mellemstore virksomheder og hjemmegjort e-conomic-nørd

Forslag af (15.8k points)
Hej alle sammen

Jeg kan lige hurtigt indskyde at vi har kontaktet SKAT skriftligt i forbindelse med dette emne, men har intet hørt fra dem endnu.

Det er desværre ikke muligt for os at udbede os et bindende svar da det ikke er en virksomhedsspecifik problemstilling, men generel for vores vedkommende.

Afventer med spænding svar på vores forespørgsel og så snart vi ved hvor vi lander med dette så skal i være de første til at få det at vide.  

Med venlig hilsen

Lasse Bager

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (34.9k points)
Hej

Jeg har arbejdet som bogholder i over 30 år - og har ALDRIG beregnet moms af kontantrabat.

Dvs. 8 dage netto minus 2% rabat af en faktura på kr. 1.000 incl. moms - det bliver til en momsfri rabat på kr. 16.

Jeg har stadig min C5 løsning liggende (har et par regnskaber som først bliver konverteret til e-conomic når jeg får tid). Der er også her mulighed for at kode til kontantrabat - og i C5 er der KUN mulighed for at beregne kontantrabat excl. moms. Da C5 har eksisteret i rigtigt mange år så er jeg overbevist om at deres løsning på dette område er lovlig - og rent faktisk også er den som bruges i praksis.

Så det SKAT skriver - det læser jeg som en mulighed - men det er en mulighed som jeg aldrig har set anvendt i praksis.

P.t. er jeg bogholder for cirka 50 virksomheder - heraf mange som trækker kontantrabat ved deres leverandører - og ALLE gør det excl. moms - og ingen af deres leverandører har nogensinde på nogen måde antydet at de vil have det incl. moms - og der er heller aldrig dukket en kreditnota med moms op på en kontantrabat. Dem som tilbyder kontantrabat til deres kunder - der er det ligeledes excl. moms og ingen kunder har fratrukket incl. moms.

Hvis I vil fortsætte med løsningen incl. moms - så tilslutter jeg mig at der skal være begge løsninger.
I kan så om et stykke tid tjekke hvor mange der bruger incl. moms løsningen - jeg tvivler på det drejer sig om andet end nogle ganske få.
Forslag af (4.2k points)
Som den, der startede denne tråd, glæder det mig, at der endelig er dukket andre indlæg op, der understøtter mine synspunkter.
Men det er fortsat min opfattelse, at hver gang et emne lægges på blokken, [u:1ibetm4h]så er det mængden af indlæg, der kan bevæge e-conomic til action, og ikke seriøsiteten.[/u:1ibetm4h] Lige netop nærværende diskussion kunne løses ved at henvende sig til f.eks. en række revisionsfirmaer, lidt større erhvervsvirksomheder osv. Eller man kunne vælge min tidligere anførte logiske fortolkning af lovens bogstav.

Men det glæder mig, at der nu, efter næsten 8 måneders venten, endelig sker noget - eller??
Forslag af (26.4k points)
@ Erik,

I dette konkrete tilfælde har jeg ved tidligere lejlighed orienteret (11. marts då) om at revisionsvirksomher i netværket siger at det praktiseres/accepteres som funktionen er implementeret i e-conomic. MEN at det ikke er i overenstemmelse med lovens bogstav.

Derfor henvender vi os til SKAT og vi afventer svar herfra.

Jeg kan ikke genkende din opfattelse at <em>hver gang et emne lægges på blokken, [u:y790zs65]så er det mængden af indlæg, der kan bevæge e-conomic til action, og ikke seriøsiteten[/u:y790zs65]</em>.
At skrive til SKAT er vel netop at anerkende seriøsiteten og forsøge at afklare problemstillingen.

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

Forslag af (24.0k points)