Hej Jesper
Det er desværre ikke mig der sidder med det specifikt. Jeg er bogholder og har en kunde som vi lige har flyttet over til E-conomic, og det er ham der har ønsket det, men jeg skal prøve at svare så godt jeg kan.
De har primært engros-salg men også en smule detail-salg direkte fra deres kontor. Når der kommer en detailkunde laver de ordren direkte i systemet, og vil derfor gerne kunne se varebeholdningen, mens de laver ordren. Det primære i den situation er at se om der overhovedet er nogen på lager, for at der ikke opstår forvirring i salgssituationen. Fra dit eksempel vil det jo være dumt at skrive 5 på ordren og få kunden til at betale, og så gå ud på lageret og kun kunne finde 2.
Det omvendte kunne jo også være relevant. Hvis kunden ønsker 5 og der er 6 på lager, vil det ofte give mening at prøve at sælge den sidste med, men det vil være lige meget hvis der er 100 på lager.
Hvis der lige præcis er 5 på lager, tror jeg ikke det ændrer det store.
Ift. det med primær-lager, så har de nogle lagre der er hensat, så at sige, til specielle formål, og som derfor ikke bliver solgt fra til daglig. Derfor ville det være smart at kunne indstille et eller flere primær-lagre, så beholdningen fra de specille lagre ikke kommer med. Hvis vi tager udgangspunkt i dit eksempel igen, og der så er 5 på lager total, men 2 af dem er sat til side, så kan jeg kun sælge 3, og derfor skal der helst stå 3 på lagerbeholdningen, som er det der er på det primære lager.
Håber det giver mening. Spørg endelig mere ind, hvis der er mere du vil vide.