Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Varebeholdning-visning

0

Når jeg åbner en ordrelinje og skal indsætte en vare får jeg nedenstående vindue op som sædvanligt. Tallene i den røde rubrik er salgspriserne på den enkelte vare, men er det muligt at gøre så man også har varebeholdningen stående? Ved godt at man kan åbne beholdningsmatrixen, men vil være nemmere at have stående med det samme.

Kunne være smart hvis man samtidig kunne vælge et "primært" lager, som skulle være det der fremgår, hvis nu man har flere varelagre, men kun let adgang til det ene, eller af anden grund har et lager der er primært frem for andre.

 

image

i Forslag » Salg af (410 points)

2 Svar

Hej og tak for dit forslag,

Jeg kan sagtens se, hvad du gerne vil. I forhold til en evt. forbedring af systemet, så vil jeg lade dit indlæg være herinde i et stykke tid, så jeg kan få en ide om, hvad andre mener omkring. 

I forhold til din arbejdsgang, så er jeg altid nysgerrig på at vide, hvordan I arbejder. Derfor vil jeg lige spørge lidt ind. 
Hvis du nu har lagerantal stående her, hvordan vil det så påvirke dit salg? Lad os sige skal sælge 5 stk. af en vare og der er 100 på lager. Så er den selvfølgelig god nok. 

Men hvad så hvis der lige præcis er 5 stk. på lager. Ændrer det din proces? 

Og hvad hvis der er 2 på lager, hvad vil du så gøre? 

Jeg spørger for at få en ide om, hvilken værdi du får ud af at vide, hvor mange, der er på lager og hvordan det påvirker din arbejdsgang. 

Jeg ser frem til at høre fra dig smiley


Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej Jesper

Det er desværre ikke mig der sidder med det specifikt. Jeg er bogholder og har en kunde som vi lige har flyttet over til E-conomic, og det er ham der har ønsket det, men jeg skal prøve at svare så godt jeg kan.

De har primært engros-salg men også en smule detail-salg direkte fra deres kontor. Når der kommer en detailkunde laver de ordren direkte i systemet, og vil derfor gerne kunne se varebeholdningen, mens de laver ordren. Det primære i den situation er at se om der overhovedet er nogen på lager, for at der ikke opstår forvirring i salgssituationen. Fra dit eksempel vil det jo være dumt at skrive 5 på ordren og få kunden til at betale, og så gå ud på lageret og kun kunne finde 2.

Det omvendte kunne jo også være relevant. Hvis kunden ønsker 5 og der er 6 på lager, vil det ofte give mening at prøve at sælge den sidste med, men det vil være lige meget hvis der er 100 på lager.

Hvis der lige præcis er 5 på lager, tror jeg ikke det ændrer det store.

Ift. det med primær-lager, så har de nogle lagre der er hensat, så at sige, til specielle formål, og som derfor ikke bliver solgt fra til daglig. Derfor ville det være smart at kunne indstille et eller flere primær-lagre, så beholdningen fra de specille lagre ikke kommer med. Hvis vi tager udgangspunkt i dit eksempel igen, og der så er 5 på lager total, men 2 af dem er sat til side, så kan jeg kun sælge 3, og derfor skal der helst stå 3 på lagerbeholdningen, som er det der er på det primære lager.

Håber det giver mening. Spørg endelig mere ind, hvis der er mere du vil vide.
Forslag af (410 points)

Hej igen og mange tak for at vende tilbage, 

Jeg kan godt se, hvad i gerne vil her. Jeg vil lige gøre jer opmærksom på, at I kan se lagerstatus ved oprettelse af den enkelte ordrelinje. 
Når I opretter en ordrelinje og har valgt varen, så kan I her se lagerstatus. Det er selvfølgelig et skridt længere i processen, men som jeg forstår jeres udgangspunkt, så er det ikke vigtigt her, da I ønsker at vide det inden ordren sendes og det kan så ses på det tidspunkt. Du kan se det, hvis I vælger varen. Der vil i bunden stå, hvor mange i har på lager. 

Hvordan vil det virke for jer? smiley

Der er to problematikker i det.

Den ene er at der er flere forskellige lagre, og på den måde der, kan man umiddelbart kun se hvad der er på lager i alt, eller på en lokation af gangen. Man kan ikke se en oversigt over alle lagre på én gang.

Den anden, som nok er den vigtigste, er at vi har mange varer som kun differentierer sig en smule fra hinanden. Dvs. at hvis kunden ønsker 5 af vare X, men der kun er 2 på lager, vil det være praktisk at vide om der er nogle på lager af vare Y eller Z, som er nærmest identisk, for så vil man formentlig kunne sælge 3 af dem i stedet. Men med den funktion du nævner, kan man jo desværre kun se én vare af gangen.

Hej igen, 

Du har helt ret i, at man kun kan se af gangen, men den viser, hvor mange, der er på den pågældende lokation. Så du kan godt se, hvor mange der er på de enkelte lokationer ved at skifte. 

I forhold til din ide, så kan jeg ikke se, at opbakningen fra andre brugere ikke har været stor nok til, at vi vil arbejde med det i denne omgang. I stedet vil vi fokusere mere på de indlæg du kan finde i ønskebrønden.

Rigtig god weekend.