.Som revisor sidder man og skifter en del mellem kontoplan, kassekladde, posteringer o.s.v. Man mister hurtigt overblikket over hvor langt man er nået ved sin gennemgang af et bogholderi.
Kunne man forestille sig to ting; Et afkrydsningsfelt der kunne markere at man havde været gennem kontoen, og et notatfelt (tekst 2) i kontoplanen der kunne komme med på balancerne.
Ved revisors gennemgang kunne man så sætte hak i takt med at man havde kigget på en konto, og tilføje en tekst f.eks. "Afstemt pr. 31.12.2019, kr. 749,51", "stemmer med Skattekontoen 31.12.19", eller noget andet. Efter regnskabsudarbejdelsen kunne man så udskrive en balance med alle bemærkningerne, og så kunne der være en funktion der i et hug slettede alle kryds og bemærkninger.