forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Varegrupper, er der her en udfordring ?

0
Jeg har en udfordring med at jeg har en kunde som ønsker at fakturerer den samme vare til en række debitorer med forskellige momsstatus.
1. Alm. momspligtig debitor
2. Momsfri debitor
3. Indenfor EU
4. Udenfor EU
Som jeg ser det så kan en varegruppe kun vælge enten momsfri eller momspligtig ydelse.
og den enkelte vare kan kun vælge en gruppe at tilhøre.
Pt løser jeg problemet ved at oprette en identisk vare med en identisk varegruppe og herefter tilknytter jeg begge konti så momsreferencen går samme sted. Denne metode giver dog en masse vareoprettelser
I min verden er det debitoren som burde have en tilknytning til en momspligtig/ikke momspligtig reference.
Er der nogle der har en ide til en bedre løsning ?
spurgt 28 Feb, 2012 i Forslag » Andet af Support-team Danmark (590 points)
status opdateret 16 Aug, 2013 af Lasse Bager

12 Svar

 
Bedste svar
Hej alle

En hurtig opfølgning på nogen af de problemstillinger der nævnes her.

Ad. Ole - vi arbejder rigtigt meget på hele momsstrukturen i øjeblikket og vi glæder os til at præsentere det for jer alle sammen - når det er sagt så er der som Steffen nævner rigtigt meget intern logik i systemet som skal tænkes om - det betyder at tidshorisonten for nærværende er ukendt, men jeg ville ikke holde vejret mens jeg afventede...   

Ad. Susanne - grunden til at din test 2 fejler er at der ikke er nogen momskode på den konto du benytter til momsfrie - for at momsopgørelsen skal fange det skal den have en momskode - om det er en momsfri kode er irrelevant - den skal bare bruge en kode for at blive effektueret i momsopgørelsen. Så en momsfri kode på din momsfrie konto i test 2 vil løse din udfordring.

Med venlig hilsen

Lasse Bager

Online regnskabsprogram
 

besvaret 27 Jun, 2012 Forslag af Lasse Bager (34,940 points)
valgt som bedste svar 6 Dec, 2012 af Peter Friis
Hej Brian,

Som jeg lige kan gennemskue, kræver i hvert fald at du har oprettet 2 varer, nemlig 1 vare som har en gruppe der peger henholdsvis på en konto med u25 moms, og en med en EU moms(enten ydelse eller køb). Herefter skal du have oprettet 1 vare, som du så skal lade være uden moms, hvor du så laver en gruppe som peger på 2 konti, som ikke har momskoder.

Jeg kan ikke helt gennemskue om det er det du allerede gør, men det er måden jeg ville løse det på. (Man kan gå ind og undertrykke momskoden på fakturaen, men det vil jeg som udgangspunkt ikke anbefale)

mvh

Steffen Ekelund

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

besvaret 29 Feb, 2012 Forslag af Steffen E (151,510 points)
Først: Debitorerne styres allerede idag, om det er DK, EU eller udlandet - det gøres under Momszone, og dette er afgørende for, hvordan det ser ud på din momsopgørelse.

Det kan godt lade sig gøre, hvis man kan leve med lidt mangler. Jeg har lige lavet en test i demo således:

- 1 vare oprettet med en varegruppe, der peger på en omsætningskonto med momskode U25, i begge konti.

- 3 kunder oprettet. 1) dansk 2) EU 3) Udenfor EU - med hver deres momszone

- Faktura oprettet med samme vare på alle 3 kunder

Resultat:

1 dansk faktura med dansk moms
1 EU faktura uden moms
1 udenlandsk faktura uden moms

Momsopgørelse

Korrekt udgående dansk moms
Korrekt rubrik B og C med tilhørende debitorer under grundlag, til listeangivelse

Så langt så godt.

Problem/mangel:

Alt bogført på 1 omsætningskonto (svært at leve med for revisorer, men ikke umuligt)
Alle posteringer står som om, at de er med U25 moms, selvom de ikke bliver bogført som sådan - de er korrekt bogført (se screenprint)
Hvis der skal laves faktura til en dansk kunde, uden moms - på samme vare - skal man undertrykke momsen i fakturaen, som Steffen nævner.

Mange hilsner
Susanne Røssell

Bogføring for små og mellemstore virksomheder og hjemmegjort e-conomic-nørd

besvaret 10 Maj, 2012 Forslag af SusanneK (15,800 points)
Hej Susanne,

Tak for indspark

Nu nævner du det, så ville jeg også komme med lidt indspark. Vi arbejder i øjeblikket på at gøre det muligt, at bogføre på flere forskellige konti, alt efter hvilken zone debitoren er. Her efter vil det bogføres på en konto til hver Zone, og så den momskode der er relevant hertil. Så det vil faktisk blive styre på en lidt anden måde end i dag - hvilket umiddelbart skulle løse både problemet og uhensigtsmæssigheden.

Det er ikke noget vi vil tvinge folk til at bruge, men gøre det muligt i første omgang at få adgang til og sætte op. Der vil dog gå lidt, da det er en større logik der skal ændres og derfor kræve en del intern test.

mvh

Steffen Ekelund

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

besvaret 11 Maj, 2012 Forslag af Steffen E (151,510 points)
Hej Steffen

Det lyder som et godt tiltag.

Til min beskrivelse igår skal måske tilføjes, at hvis man laver scenariet med en varegruppe, der peger på en konto med U25 for momspligtige, og en konto uden momskode, for momsfrie fakturaer, så bliver resultatet helt anderledes.

Bogføringen bliver korrekt, og den ser også korrekt ud, jfr. screenshot.

MEN momsen bliver helt forkert. Du får ikke momsen med på EU-kunden i Rubrik B, og det fremgår heller ikke på listeangivelsen. Men Rubrik C er korrekt nok.

Det er da mærkeligt, at resultatet bliver forholdsvist korrekt, hvis man benytter samme momspligtige konto til begge konti i varegruppen, men ikke hvis man ændrer den momsfrie konto!?

Jeg har i mit andet eksempel her undertrykt momsen på en 4. faktura til dansk kunde, og så bliver omsætningen naturligt nok bogført på samme konto, som EU og Udlandet gør (konto 2).

Mange hilsner
Susanne Røssell

Bogføring for små og mellemstore virksomheder og hjemmegjort e-conomic-nørd

besvaret 11 Maj, 2012 Forslag af SusanneK (15,800 points)
Hej,

Jeg er ikke helt sikker på jeg kan gennemskue dine eksempler, rubrikken og den korrekte moms bliver bestemt af 2 ting:

1) Hvilken zone kunden er i (hvilken rubrik skal han i)
2) Hvad for en momskode der er på den konto som der bogføres på, alt efter hvad der står i zonen

Typisk vil 2) afgøre om den skal i vare eller ydelser, og 1) altså hvilken rubrik den skal i. Holder man sig det for øje, og har standardopsætningsligende momskonti, så vil man være godt kørende.

Giver det mening?

mvh

Steffen Ekelund

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

besvaret 11 Maj, 2012 Forslag af Steffen E (151,510 points)
Ja, det giver god mening, men det fungerer åbenbart ikke sådan i praksis. Synes aldrig jeg er stødt på problemer ifm fakturering til EU-kunder m.m., men i de test jeg har lavet, virker test 2 forkert.

Prøv evt. at lave en test på:

1) En EU-debitor med fakturering på en vare med varegruppe knyttet til samme konto, der har momskode U25
2) Samme EU-debitor med fakturering på en vare med varegruppe knyttet til en U25 konto (for momspligtig faktura) og en momskode-fri konto (for momsfri faktura).

Og så se på momsopgørelsen. I 1) bliver den korrekt, i 2) (som burde være den korrekte måde at gøre det på) bliver den ikke korrekt.

Strange. Jeg må teste lidt nærmere - måske har jeg overset et eller andet vigtigt.

Mange hilsner
Susanne Røssell

Bogføring for små og mellemstore virksomheder og hjemmegjort e-conomic-nørd

besvaret 11 Maj, 2012 Forslag af SusanneK (15,800 points)
Hurra for oplysningen om, at der arbejdes på at lade debitorens momskode styre og ikke  - ubegribeligt - varen. Det er jo trods alt i sidste ende kundens zone og ikke varen/varens gruppe, der afgør om der skal momses.

Glæder mig til dette bliver muligt.
besvaret 26 Jun, 2012 Forslag af olehaag (290 points)
Ja, Lasse, det var også det min test viste, men det er ret ulogisk  Dejligt at høre, at I arbejder på højtryk på momskoderne

Mange hilsner
Susanne Røssell

Bogføring for små og mellemstore virksomheder og hjemmegjort e-conomic-nørd

besvaret 27 Jun, 2012 Forslag af SusanneK (15,800 points)
Noget nyt i sagen?
besvaret 25 Jul, 2012 Forslag af JacobL (140 points)
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”