Hej Mia og tak for dit forslag,
I forhold til at ændre dette, så vil det være en vurdering af, hvad anses for at være den bedste løsning. For nogen vil det være bedre at tage dd. og for andre den oprindelige dato.
Derfor vil det være muligt at ændre, så der ikke fast er flueben. Når det sagt, så har jeg været på skat.dk og læse omkring krav til faktura og jeg vil henvise til den formulering, der findes derinde.
"Udstedelsesdatoen for fakturaen skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives eller stilles digitalt til rådighed for kunden. Se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 1. Tilbagedatering til leveringstidspunktet må dermed ikke ske."
*https://skat.dk/SKAT.aspx?oid=2068789
Jeg er ikke ekspert i reglerne, men som jeg læser det, så skal fakturadato stemme overens med afsendelsesdatoen. Det er ikke for at være helt firkantet i forhold til reglerne, men når vi snakker om, hvad vi som udgangspunkt foreslår på en faktura, så er det min umiddelbare opfattelse, at det vi som foreslår, skal være det, der stemmer overens med de regler, der er sat.
Om der findes tilfælde, hvor det giver mening at tilbagedatere vil jeg ikke lægge hovedet på blokken, men det er sådan jeg læser det.
På den baggrund vil vi ikke ændre til den oprindelige dato.
Hvis du har mere viden på dette område, så er jeg meget åben for en dialog, men for nu vil jeg ikke videre med forslaget.
Rigtig god weekend
Med venlig hilsen Jesper Mieritz