Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Sortering af bilag i "Ubehandlede"

+2
Jeg har tidligere benyttet mig af, at bilag indsendt i mail, optrådte i "Ubehandlede" med samme sortering, som de vedhæftede bilag i mailen.

Jeg navngiver mine bilag med dato først, og har således kunnet benytte denne feature, til at sikre en automatisk sortering af "Ubehandlede" bilag i kronologisk orden, når jeg indsendte flere bilag i en enkelt mail.

For et halvt år siden indtraf en ændring, hvorefter bilag i en mail med flere bilag, sorteres efter størrelse - det mindste bilag først.

Jeg kender ikke begrundelsen for denne ændring, men den er til stor gene for mig og min revisor.

Er det muligt at få genindført, at bilag overføres til "Ubehandlede" i den rækkefølge de optræder i mailen.

Eller alternativt - kan I introducere en mulighed for at få bilagene i "Ubehandlede" præsenteret, sorteret efter "Note"?

Med venlig hilsen

Jens Krogsbøll
i Forslag » Andet af (140 points)

2 Svar

Jeg kan tilslutte mig ovenstående forslag.

Det vil være til stor gavn hvis man kunne bruge dato i navngivningen som sortering. Alternativt kunne man i et seperat felt angive datoen så alle bilag ligger korrekt i ubehandlede og er klar til at blive ført over i kassekladen.

For mit vedkommende bruger jeg ekstern hjælp til bogføring, men sørger selv for at få alle bilag ind i ubehandlet, så det vil være en lettelse og besparelse for mig både i tid og penge.
Forslag af (140 points)

Hej og tak for dit input. 

Jeg har længere nede i tråden stillet et par spørgsmål vedrørende funktionen her. Jeg håber du er frisk på at byde ind smiley

Hej Jens,

Du har helt ret i, at vi læser bilagene ind efter størrelse. Baggrunden for det er, at vi førhen læste et bilag af gangen og de på den måde kom ind i rækkefølge. Nu 'læser' vi alle bilag på en gang, men i og med de små bilag 'læst' først. Derfor er ændringen i bund og grundet lavet for at det skal gå hurtigere.

Det er selvfølgelig fair, hvis I har et andet behov, men bare for jeg helt præcis forstår baggrunden for det. Vil i så uddybe, hvorfor bilagene skal behandles i en bestemt rækkefølge? 
Alle bilag skal vel i sidste ende bogføres, så hvorfor sortere efter en note eller noget helt andet? 

Jeg håber i er frisk på at hjælpe mig, så jeg er helt sikker på, hvorfor der er behov for en sortering, der kan hjælpe med at spare tid. smiley


Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej Jesper

Hos os sender nogle leverandører flere pdf-filer omkring den samme faktura i en mail (altså både faktura og dertilhørende bilag). Disse kommer ikke nødvendigvis ind i samme rækkefølge, hvis jeg sender flere mails afsted fra vores mail-system.

Jeg samler bagefter alle bilagene igen i jeres gode indscanningsmodul, hvilket jo fungerer rigtig let for mig (når de ligger i den rigtige rækkefølge). :-)

God weekend.

Vh Helle

Hej Helle og tak for at følge op. 

Vi arbejder lige på en stor forbedring af Smart Inbox. Lad os kalde den Smart Inbox 2.0.
I den version kigger vi lige nu på at kunne sortere bilagene og søge efter bilag. Jeg tænker du måske vil kunne isolere de enkelte leverandører på den måde, så det bliver nemmere at arbejde med. Hvis der er mange bilag fra samme leverandør, så kan det stadig være en udfordring, men jeg vil tage din feedback med videre til nye version vi arbejder på.

Rigtig god weekend smiley