forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Udligning af kundefaktura

0

Hej,

 

Når jeg udligner en kundefaktura gør jeg som beskrevet i guiden men jeg har alligevel et spørgsmål til det :-) Når jeg efterfølgende tjekker posteringe under 'find postering' er der ikke en linje hvor posteringen kører hen over bankkonto 5220. Er posteringen stadig korrekt bogført så indtægten er registreret i debitorbogholderiet og i banken? Tak for hjælpen ;.)

spurgt 25 Dec, 2018 i Bogføringshjælp » Spørgsmål til bogføring af Maansson (140 points)

1 Svar

Hej og tak for dit spørgsmål.

Uden at være inde i din aftale, så ser fakturaen her ud til at være bogført helt korrekt. Du har omsætning(1010), moms(6902) og debitorsamlekonto(5600).

Selve posteringen på banken vil typisk være en ny postering, der er lavet som en kundeindbetaling. 
Hvis du går ind under salg -> kunder -> finder kunden -> trykker på 'posteringer på konto', så vil du kunne se om der er lavet en kundeindbetaling. Når du har fundet kundeindbetaling, så kan du helt ude til højre trykke på 'vis transaktioner'. Her vil du kunne se om din indbetaling er bogført korrekt og rammer banken (5220). 

Giver det mening? smiley


Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
- Hop herind og stem på de forslag du er enig i!
besvaret 27 Dec, 2018 Bogføringshjælp af Jesper Mieritz (85,250 points)

Det giver fint mening, tak så er det gjort rigtigt og banken har jeg fået placeret. 

Er det samme fremgangsmåde med manuelle kundefakturaer som er oprettet fordi den oprindelige er fra et andet regnskabsprogram? Ifølge jeres guide skal de sættes på konto 1010. Når indbetalingen så kommer udlignes den manuelle faktura så på samme måde som ovenstående?

Tjekkede lige en af de andre indbetalinger. Når den ikke runder banken er den jo så ikke registreret som en indtægt men en udgift eller? Forvirringen er total :-/

Hej igen, 

Din indbetaling ser i hvert fald ikke helt rigtig ud. 
Den indbetaling du har bogført rammer konto 1010, hvilket normalt er kontoen til omsætning, som du har korrekt valgt på din faktura. 

Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at de specifikke kontonumre kan afvige fra aftale til aftale, men en kundeindbetaling, der skal udligne en salgsfaktura, skal i hvert fald ikke ramme omsætningen. 

I forhold til vores standardopsætning, så ville det korrekte være, at den rammer debitorsamlekontoen(5600). Den del har du rigtig nok på det sidste postering. Det er den del med banken, der driller. I stedet for 1010 skal du have banken på. I vores standardopsætning ville det være 5820. Du skrev i starten, at din bank har nummeret 5220. Det er måske ikke forkert, hvis det er dit banknummer. Du skal bare være opmærksom på, at vores standard er 5820. 

Du nævner manuelle kundefaktura. De skal bogføres ligesom en 'normal' salgsfaktura. Du skal være opmærksom på, at debitorsamlekonto(5600) bliver valgt på baggrund af kunden. En manuel kundefaktura kan derfor være kunden på første linje og omsætningen(måske 1010) som modkonto. Indbetaling vil hertil være kunden på første linje igen og så banken (måske 5820 eller 5220) som modkonto. 

Giver det lidt mere mening? smiley

Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”

Hvad kan du i Bogføringshjælp

Her kan du stille spørgsmål, som er direkte relateret til din bogføring.

Er du på udkig efter en revisor eller bogholder, kan du finde hjælp i listen over revisorer og bogholdere.