Hej Marianne,
Jeg kan godt se det er et problem i din situation.
Du skriver det må være en fejl. Det vil jeg gerne knytte en kommentar til.
Vi har en validering på, hvorvidt en leverandørfaktura er oprettet tidligere. Hvis du opretter en leverandørfaktura i kassekladde og bruger samme fakturanummer to gange på en leverandør, så vil du få en advarsel ved oprettelsen. Jeg ved godt i ikke kommer omkring den arbejdsgang, men grunden til vi gør det på måde den er, at vi vil hjælpe alle jer brugere allerede ved oprettelsen af en leverandørfaktura.
I vil nemlig blive advaret allerede ved oprettelsen. Alternativt skulle vi vente med at advare ved bogføring, men det vil betyde, at man kan have sine faktura liggende dobbelt i sin kladde og efterfølgende skal bruge mere tid på at rette dem når man bogfører. Oven i det har vi mange, der trækker rapporter, hvor kladdeposteringer er inkluderet. De vil få forkerte rapporter fordi deres leverandørfaktura vil blive talt dobbelt.
Kunne vi så ikke bare lave to valideringer? Jo, det kunne vi godt, men så vil det kræve at alle skal godkende deres posteringer to gange og vi ved af erfaring, at mange af vores brugere ikke vil pålægges ekstra klik i programmet, hvilket jeg godt kan forstå.
For at summere op. Vi har validering på om en leverandørfaktura er oprettet før. Vi har valgt at validere det sted i processen, hvor det kræver mindst arbejde for de fleste brugere og samtidigt ikke vil bryde med alle dem, der bruger 'medtag kladdeposteringer'-funktionen.
Jeg håber mit svar giver mening, ellers er meget velkommen til at kommentere eller stille spørgsmål.
Afslutningvis vil jeg anbefale dig at tage fat i ordrestyring. Hvis jeg skal være lidt firkantet, så vil jeg mene, at fejlen ligger hos dem i og med de overfører den samme faktura to gange. Vi modtager kun den data de sender og opretter på baggrund af det.
De må være i stand til ikke at sende den samme faktura to gange. Det vil jeg opfatte som en fejl.
Det blev et langt svar, men jeg ville gerne lige komme omkring hele situationen. Du er som sagt meget velkommen til at stille spørgsmål, hvis der er noget du er i tvivl om
Med venlig hilsen Jesper Mieritz