Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Periodeafgrænsningsposter påvirker auto-forslag.

0
Jeg nærmer mig perioden for årsafslutning, og det betyder at jeg skal bruge mine periodeafgrænsningskonti; skyldige omkostninger og forudbetalte udgifter. Disse konti bruger jeg kun omkring årsafslutning. Desværre oplever jeg at den auto-forslag til bogføringen bliver påvirket af disse periodeafgrænsningsposter. Jeg bruge import af poster fra banken i bankafstemningsmodulet. Det er jo vigtigt at jeg bogfører ens hvis jeg skal have glæde af jeres machinelearning funktionalitet. Kan jeg tilføje periodeafgrænsningsposten en særlig tekst så den differentierer sig fra den almindelige udgiftspost, som jeg få resten af året, og som ikke skal på en periodeafgrænsningskonto?  Eller er der andre muligheder?
i Spørgsmål » Andet af (180 points)

1 Svar

Hej Lotte, 

Bare lige så jeg forstår det rigtigt. 
Hen mod årsafslutning bruger du dine periodeafgrænsningskonti en del og efterfølgende bliver der lavet forslag, som rammer de konti? 
Hvis jeg er helt galt på den må du gerne rette mig. 

Det er sådan, at vores machine learning bygger på de sidste 1000 posteringer du har bogført. Det kan derfor være meget tænkeligt, at det kan påvirke forslagene, hvis du bogfører rigtig mange poster på de gældende konti. Jeg vil lige høre om du har et meget løst bud på, hvor mange posteringer du laver på de konti? 
Det behøver ikke være mere præcist end du kan sige om det er ca 50, 200, 500 eller 1000. Det er bare så jeg har en ide om, hvor mange det drejer sig om. 

Jeg ser frem til at høre fra dig smiley


Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Spørgsmål af 🔒 (102k points)
Hej Jesper,

Det drejer sig om 2 konto, skyldige omkostninger og tilgodehavender. Der er 107 posteringer på skyldige omkostninger pr. år, og 75 på tilgodehavender. Jeg bruger dem omkring årsafslutningen og igen i 1.kvartal. Resten af året bruger jeg de rigtige indtægts og omkostningskonto med auto-forslag. Jeg oplever hele året at autoforslag foreslår kto: 10300 tilgodehavender eller 10510 skyldige omkostninger.

Generelt har vi mange ens posteringer, og jeg har meget glæde af auto-forslag, jeg får forslag på 40-60% af mine posteringer, ud af disse forslag er 10-20%  forkerte. Det er stadig en stor hjælp. Jeg håber jeg kan skrive mig ud af problemet med periodeafgrænsningsposterne. Dvs. give alle periodeafgrænsningsposteringer en ekstra tekst som gør auto-forslag ikke vil bruge kto 10300/10510 resten af året. Måske kan udviklerne give et fif, hvis de checker koden efter?

mvh

Lotte Hindkjær

Bogholder

Museum Nordsjælland

Hej Lotte og mange tak for forklaringen. 

Jeg vil lige undersøge sagen nærmere og vende tilbage til dig smiley

Hej Lotte, 

Vi vil meget gerne komme ind og kigge lidt nærmere på din data. Vil du give mig adgang til din aftale? 

Du gør det ved at gå ind under alle indstillinger -> administratorer -> søg efter nummer 1109275 -> tryk på manden med fluebenet smiley

Hej Jesper,

 

Ja, det er i orden, du har adgang. Er det en læseadgang?

 

mvh

Lotte

Mange tak for det. 

Det er ikke kun en læseadgang. Det er den samme type adgang du ville give en revisor eller bogholder. Jeg skal dog kun læse, så på den måde er det kun en læseadgang smiley

Hej Jesper,

 

Det er i orden.

mvh

Lotte

Hej Lotte, 

Vi er i gang med at kigge på det nu, men jeg vil meget gerne en snak med dig, så vi kunne se på det sammen. Vores udviklere vil meget gerne have helt konkrete eksempler på det. 

Har du tid og lyst til vi tager en snak om det i næste uge? 

Hvis du er frisk på det, så må du meget gerne sende en mail til info@e-conomic.dk med dit telefonnummer og nogle tidspunkter, som passer dig. 

Hvis du kan få det til at passe ind mandag, eller om formiddagen tirsdag eller onsdag, så ville det være helt perfekt for. Jeg har også et hul fredag eftermiddag. 
Hvis ingen af tidspunkterne er gode for dig, så kan jeg prøve at trylle lidt i min kalender. 

Rigtig god weekend smiley

Hej Jesper,

 

Der ligger 46 posteringer fra 26.11. til 30.11 i bankafstemningen, som du gerne må køre autoforslag på, men ikke overføre til kassekladden. Hvis du kunne gøre det her i formiddag ville det være bedst.

Hej Lotte, 

Vi har kigget på det nu og det er rigtigt, at den data, der ligger til grund for forslagene arbejder ud fra de konti du har brugt. 

Grunden til, at den fanger den konto vi testede med er, at teksten du bogfører dem med, passer sammen med den tekst, der kommer fra banken. I dette tilfælde er det 'meddelnr.', der går igen. Derfor kan du med fordel på de posteringer du laver du de konti bruge en tekst, som ikke passer med den teskt du modtager fra banken. Det er selvfølgelig svært at gennemskue i alle tilfælde, men i det konkrete tilfælde vi kiggede på, så er det derfor. 

Giver det mening for dig? Vi kan sagtens løbende undersøge de konkrete tilfælde, men det er altså bogføringsteksten, der giver dette forslag smiley

Hej Jesper,

 

Det giver mening, jeg sletter meddelnr. for fremtiden. Mange tak!

 

mvh

Lotte

Super fedt. 

Som sagt må du sige til næste gang du oplever, at der konteres 'forkert', så kan jeg løbe dine data gennem og se på, hvorfor det konkret går galt i det specifikke tilfælde smiley

Rigtig god weekend.