Gør feltet "tekst" for autobank overførsler til kassekladden større.
Når man bruger autobank og overfører posteringer til kassekladden, så er det naturlige workflow, at man tjekker teksten og sammenholder den med den konto der bliver foreslået at postere på. Man skal alligevel skrive et par ting manuelt og lave rettelser, så øjet bevæger sig naturligt ned over kolonnen med tekst.
Ved alle posteringer fra kreditkort er teksten fra banken så lang, at man ikke kan se slutningen. Det er SLUTNINGEN af teksten der gør det muligt at se hvor pengene blev sendt hen.
Løsning
Gør det muligt at have et større felt med teksten fra banken.
Mulige implementationer
- Tekstombrydning
- Dynamisk tilpasning af felter
- Gør lightboxen større
- Gør det muligt at have det som et nyt vindue
- Fjern teksten fra type og vis kun ikonet
- Lad mig skjule kolonner
Jeg har kigget i koden, og nogle af de her ting er rimelig ligefrem at lave. Det ligner, at den person der har skrevet koden har været fremadsynet på det her punkt.