Når man tilbagefører et bilag

0
Jeg sidder og retter en kundes posteringer inde i kreditormodulet. Der er en del fejl, som er forsøgt rettet ved at postere direkte på kursdifferencer. Da fejlene imidlertid skyldes, at der er posteret i forskellig valuta på den enkelte kreditor, kræver det et større oprydningsarbejde.

Til dette arbejde bruger jeg meget funktionen tilbagefør postering, og her er det vældig irriterende, at man ikke kan vælge hvilke posteringslinier man ønsker at tilbageføre. I stedet overfører den hele bilagets posteringslinier til en kassekladde, hvilket gør at man nogen gange skal sidde og slette mange linier, som er uvedkomne for rettelsen. Man kan desværre heller ikke markere de linier man ønsker at slette.

Mon der kan gøres noget ved dette? Eller er der nogen der kender en smutvej?

Med venlig hilsen
Bodil Retbøll
ØkoMatch ApS

Med venlig hilsen Bodil Retbøll cand. merc. aud. (Indehaver) (mobil 22477172) Økomatch ApS www.okomatch.dk info@okomatch.dk
i Forslag » Andet af (2.9k points)
status opdateret af

1 Svar

Hej Bodil,

I forbindelse med oprydning falder jeg over dette indlæg, du er sikkert forlængst kommet videre, men skulle der være andre der skulle søge et svar på dette, har jeg valgt at skrive dette.

Der findes ingen cowboy-tricks til dette, da man ikke vil kunne gøre noget smart. Man kan ikke smide det over i kvikkladden f.eks., da man ikke vil kunne slette posteringer nemmere der som faktisk var min første tanke.

Den vil simpelthen tage alt med det bilagsnummer, og derfor også være for mange linjer. Dette bedste man vil kunne gøre for at slette dem nemt, hvis det er rigtig mange linjer, vil umiddelbart være at sige Vis i Excel.  Her vil man så kunne slette de linjer man skal, og så indlæse i e-conomic igen. Det kræver dog det er mange linjer for at det er en fordel. Ellers vil det røde kryds være den bedste og måske omstændige løsning.

mvh

Steffen Ekelund

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

Forslag af (152k points)