Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Varenummer som automatisk altid følger et andet varenummer

+1

Når nu f.eks. en af vores leverandører ligger et adm, gebyr på en bestemt vare, så ville det være rart at når vi taster det vare nummer ind på en kunde faktura, at adm. gebyr selv kom med på fakturaen.

 

Det samme gælder ved kørsel, eller leverings omkostninger, som en leverandør ligger på bestemte varenumre, hvis nu E-conomic kunne gøre det automatisk, så er man fri for at skulle huske det hvergang man skal skrive en kunde faktura med lige den vare...

Vores gamle Winfinans kunne gøre det så let som ingen ting ved at man bare skrev det varenummer man ville have med på fakturaen i et felt under redigering af den første vare.

Vi kan da ikke være den eneste E-conomic bruger som mangler denne feature..

Og nej jeg kan ikke bruge "varesamlinger" da det betyder at vi skal taste en andet varenummer ind end det som vi har importeret fra vores leverandør.

Kan vi evt. betale for at den funktion laves? vi ville spare mange penge på at de varelinjer kom på, da det ofte bliver glemt af dem som skriver fakturaen.

i Forslag » Andet af (590 points)
Nej, I er ikke de eneste der kunne bruge denne feature.

Vi ville tage denne feature i brug med det samme.

1 Svar

Hej og tak for dit forslag,

Her internt kan man ikke betale sig til at udvikle nye funktioner. Det har vi en masse partnere til. Jeg vil dog lige høre, hvordan det præcis skal opstilles. Lad os sige du modtager en vareleverandørfaktura med en vare og et administrationsgebyr, så kan denne værdi godt tillægges varens kostpris, så den er dyrere. Som jeg læser det vil du gerne viderefakturere dette til dine kunder.

Skal det deles op på to linjer på fakturaen? Hvis ikke, så kan du angive en salgspris, hvor dette er inkluderet. Du kan evt. skrive 'vare 1 + adm. gebyr' - så har du angivet, at der er et gebyr. Hvis ikke gebyret skal vises, så er det bare at lade være med at skrive noget.

Hvordan vil det fungere for dig? :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej Jesper,

 

Vi havde som sagt den funktion i vores gamle Winfinans, derfor har det været en lidt svær tilvending for os at skifte til E-conomic da vores "hoved" leverandør Ruko er gebyr eksperter..

 

I winfinans fungerede det helt simpelt, du kunne redigerer et varenummer og der kunne du vælge om "vare x"  har et følge varenummer og hvis du skrev et følgevarenummer ind, når du så brugte "vare x" på en faktura, så kom følgevarenummeret automatisk med på fakturaen, uden du skulle gøre andet.

 

Altså i praksis:

 

Der er mange typer nøgler hos Ruko og nogle af dem har et temmelig stor gebyr

Når Vi bestiller en systemnøgle blabla hos Ruko og den ankommer med posten, så står der typisk en utoldmodig kunde i butikken og vil have sin nøgle med og skal betale med det samme, så fakturaen skal laves nu.

Vi kan typisk huske varenummeret, eller kender typen på nøglen og kan derfor hurtigt finde den i E-conomic, men så får vi ikke gebyret på, med mindre man helt sikkert kan huske at lige nettop denne type har et ekstra gebyr og dermed skal man så også lige huske varenummer på gebyret, som i øvrigt er forskelligt fra nøgle til nøgle.....

 

Det største problem er så at Jo ældre nøgle jo større sansynlighed er der for at Ruko kommer et gebyr på, eller det f.eks. kommer til næste år.

 

Lige nu har vi store seddler på kassen, hvor der står husk at tjekke for gebyr, men det kan du kun se på fakturaen, fordi Ruko ikke kan finde ud af at skrive gebyr på følgeseddlerne og typisk har vi ikke modtaget fakturaen endnu....

 

Vi har samme problem med flere og flere leverandøre, så jeg tænker bare at det ville være en funktion som mange ville tage imod med kyshånd..

 

Vi kunne også finde på at bruge denne funktion til kørsel/service vogn, da det også for det meste er standard når en tekniker har være ude hos en kunde.

 

Med venlig hilsen

 

Jonas Tømming

Hej Jonas,

Mange tak for den uddybende forklaring. Jeg kan godt se, at det kan blive meget svært at holde styr på. I forhold til selve forslaget, så vil jeg lige lade det ligge i en uges tid for at se om andre har brug for dette, som du selv beskriver, at der nok er. 

Jeg gentager måske mig selv her og hvis du ikke kan bruge løsningen, så er det helt fint. Jeg vil bare være sikker på, at jeg har forklaret det godt nok. 

Det lyder som om det gebyr, der findes på varen er det samme for den specifikke nøgle i har. Hvis det 'bare' er, at dette skal viderefaktureres kunden, hvorfor kan i så ikke skrive i beskrivelsen, at varen er inkl. et gebyr og inkludere det i salgsprisen? Jeg har lavet en hurtig faktura med tilhørende stamoplysninger på varen. Jeg vil prøve at vise, hvad jeg mener herunder.

Varens stamoplysninger: 

Selve fakturaen:

Hvis det ikke virker for jer, så er det selvfølgelig helt i orden. På den måde er der dog aldrig tvivl om at glemme det, da det er en del af den standard, der findes på varen. 

Som sagt, hvis kunden ikke skal se, der er et gebyr, så fjernes beskrivelsen bare. 

 

 

Er helt med på hvad du mener, men så kunne det også se ud som om at vores nøgler er dyre end andre steder, jeg vil gerne gøre det tydeligt at det er et Ruko gebyr og ikke noget jeg finder på, derfor syntes jeg det er vigtigt at det står som sin egen varelinje.

Desuden så kan Ruko finde på at ændre priser 2-3 gange om året, så det ville også være noget rod....
Det er helt fair.

Jeg kan godt forstå din tankegang.

Jeg vil som sagt lade forslaget ligge og så vende tilbage til dig.

Rigtig god weekend :)
Hej igen,

Jeg lovede at vende tilbage til dig, så det gør jeg nu :)

I forhold til dit forslag, så skal du have tak for at uddybe og forklare problemstilling, så er jeg er helt med på, hvad du mener.
Jeg vil dog sige, at dit forslag i denne omgang ikke kommer videre. Jeg har i løbet af de sidste par uger samlet og ryddet op i mange af de forslag vi havde liggende. Vi var oppe at have over 100 forslag på en liste over forslag som vi teoretisk stod til at overveje, hvilket ikke var retvisende. Derfor er vi gang i med at melde tilbage på mange af dem, hvor vi er langt fra en løsning. Her har jeg afvist forslag, som flere brugere ønsker end det du beskriver her.

Derfor er jeg også nødt til at afvise dit, så vi kun står tilbage med de forslag, som skaber allermest værdi for flest mulige. Hvis vi kunne gennemføre alle forslag, så var dit forslag helt sikkert kommet med. Det kan vi desværre ikke og derfor bliver det afvist i denne omgang.

Jeg håber min begrundelse for det giver mening, ellers er du altid velkommen til at sige til, så vil jeg prøve at uddybe, hvorfor vi vælger som vi gør :)