forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

For få tegn i visning af "Varenavn" i backend.

+1

Hejsa,

Jeg har det problem at jeg ikke kan ikke se hele Varernavnet i backend pga. begrænset antal tegn vises.

Eksempel (se vedlagt billede):

Vare ved navn: "Tiffany - Suede calf, Wf335319 - Suede calf, Black, 37" vises i backend som: "Tiffany - Suede calf, Wf335319 - Suede c...".

Som det vedlagte billede illustrere så er der rigeligt med plads til de resterende tegn, jeg anbefaler derfor at antal viste tegn justeres ihht. den synlige bredde i feltet.

 

spurgt 15 Aug, 2018 i Forslag » e-conomic generelt af azp (130 points)

2 Svar

Enig :)
besvaret 16 Aug, 2018 Forslag af Kasper Smith (2,300 points)
Hej og tak for dit forslag :)

Jeg vil lige starte med at gøre dig opmærksom på, at du godt kan se mere af linjen, hvis du udvider ordren fra oversigten. Altså ved at trykke på andre muligheder -> udvid linjer, eller ved blot at klikke på den og ikke klikke på rediger. Så vil linjerne foldes ud, og du kan se det.

Når det er sagt, så vil jeg lade forslaget om at udvide feltet inde på fakturaen stå i ca 10 dage inden jeg vender tilbage. Det gør jeg for at give andre brugere chancen for at byde ind. Det har Kasper allerede gjort, men jeg vil lige se om vi kan få andre med.

Det er dog værd at nævne, at der er en grænse for, hvor langt linjen kan komme ud. På dit billede er der god plads, men den plads bliver mindre jo mere information, der kommer i de andre felter. Hvis jeg ender med at tage det videre, så skal det også med i vores overvejelser af, hvor meget tekst, der kan vises :)

Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
- Hop herind og stem på de forslag du er enig i!
besvaret 20 Aug, 2018 Forslag af Jesper Mieritz (83,120 points)

Hej Jesper

Tak for dit svar. 

Du skriver at jeg godt kan se mere af linjen ved at trykke "Udvid linjer". Det kan du rigtigt nok på ordre siden, men ikke når du er inde på selve ordren.

Det er særligt når du er inde på selve ordren at jeg (og andre formoder jeg) har brug for at se hele varelinjen, da det jo er herinde fra man foretager ændringer.

Jeg er med på at der er en grænse for hvor mange tegn der er plads til, men uden at ændre i de andre felter så er der faktisk allerede nu plads til flere tegn, se vedlagt illustration.

Håber på implementering.

God dag.

Hej igen og tak for at følge op,

Det er helt korrekt, at det kun er i overblikket over alle ordre du kan se det. Det er selvfølgelig fair, at du ikke kan bruge den løsning. Jeg ville lige nævne det, hvis det på den eller anden måde kunne hjælpe dig.

I forhold til din illustration, så har du ret i, at man godt kunne skubbe den en lille smule. Min umiddelbare tanke er dog, hvis du 'kun' ender med fx at kunne få 10 tegn mere, er det så nok? Lad os sige vi fravælger andre forslag fra andre brugere for at udbygge feltet fx 10 tegn og det ikke er nok. Har vi så skabt værdi her? Det kan sagtens være for nogle, men for dem med meget lange navne, så er det ikke brugbart alligevel. Der skal vi måske op mod 20 tegn og uden at kende grænsen præcis, så er der som sagt ikke ubegrænset plads

Hvilke tanker har du omkring dette? Jeg gætter på, hvordan I brugere vil tage imod det, så jeg håber på feedback fra dig og andre, der læser med :)
Jeg forstår.

I mit tilfælde så har jeg behov for 60 tegn totalt set (i sjældne tilfælde mere, dvs. 70 tegn måske ville måske være optimalt).
Mange tak for det.

Jeg vil prøve at tage en snak med vores udviklere. Så vil jeg tage din feedback her med videre. Jeg håber stadig vi kan få nogle flere brugere med :)
Vores varenavne er i gennemsnit på ca. 60 tegn. Det ville også gavne os at kunne se hele varenavnet.

Hej igen, 

Jeg har prøvet at vende dit forslag med vores udviklere. Du har helt sikkert en pointe i, at pladsen kunne bruges bedre, når den er der. 
Udfordringen går på, at varenummer, antal mm. kan forøges, så bliver pladsen til varenavn mindre. Derfor er grænsen sat hvor den er.
Vi snakkede kort om at lave en dynamisk tilpasning af dette, men så er opgaven en del større en 'bare' at øge pladsen. 

Derfor har vi ikke den omgang valgt ikke at gå videre med dit forslag. Vi har allerede mange forslag under kategorien 'overvejes', som skaber værdi for flere brugere og derfor starter vi med at kigge i den retning. 

Du skal dog have tak for dit bidrag med ideer til os. 
Rigtig god dag smiley

i gang× 6
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”