Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Afstemning af mellemregning i forskellige valuta på tværs af aftaler i administrationsmodulet

0
Hej

Ville det være muligt at lave en afstemning til mellemregninger i koncernmodulet, hvor man kan indstille en grundvaluta, den samme som i moderselskabet for eksempel, som alle transaktioner kan afstemmes op imod?
i Forslag » Andet af (120 points)

1 Svar

Hej Stephan,

For at være helt sikker på, hvordan en evt. løsning skal være, så vil jeg lige spørge lidt ind.

Når du vil afstemme mellemregninger i en koncernaftale, hvordan skal de så hænge sammen på tværs af aftalerne og hvordan skal valuta spille ind?

Det kunne være rigtig fedt, hvis du ville komme med et eksempel på, hvordan det kan bruges.

Jeg er nemlig ikke helt sikker på, hvad der skal laves her.

Jeg ser frem til at høre fra dig :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Beklager det sene svar. I forbindelse med en afstemning af mellemregningen i koncernmodulet er udfordringen de forskellige valuta på tværs af aftalenumre i economic. Så et forslag kunne være at man til afstemningsmodulent altid trækker transaktionerne i den oprindelige valuta, dvs det beløb og den valuta transaktionerne havde, før de blev konverteret til grundvalutaen i bogføringen. Derudover så skal der vælges en grundvaluta for afstemningen i koncernmodulet, hvilket for eksempel kunne være EUR, hvis moderselskabet aflægger i EUR. Det vil sige at der så skal trækkes en kurs på tidspunktet for afstemningen baseret på afstemningsmodulets grundvaluta fra xecurrency til afstemningsmodulet. Det mener jeg ville resultere i at transaktionerne har det samme beløb, fordi de samme kurser bliver anvendt på alle transaktioner, uafhængig af hvilket aftalenummer de enkelte transaktioner er taget fra. Giver det mening?
Hej Stephan,

Det er helt i orden du først svarer nu.

I forhold til at trække alt ud i en valuta, så det kan sammenlignes, så giver det god mening. Lad os sige du har 5 selskaber. To i DKK, to i EUR og en i USD.

Så vil gerne kunne se alle fem i fx EUR i en 6. aftale, som er koncernaftalen. Så du har fem 'almindelige aftaler' og en koncernaftale. Det er bare et tænkt eksempel. Jeg ved ikke hvordan jeres fordelt.

Har jeg fanget det overordnede billede?

Hvis jeg har forstået det rigtig, er den afstemning så til at lægge alle tallene sammen i et samlet billede, sammenligne dem, eller hvad der skal stemmes af?

Du må undskylde, hvis jeg spørger lidt dumt. Det er ikke min spidskompetence jeg er ude i her ;-)
Det er helt fint. Formålet er automatisk at afstemme mellemregninger mellem selskaber i e-conomic, ligesom man gør med bankafstemningen. Så jeg er ikke interesseret i en decideret konsolidering, hvilket også kunne være super, og som man nok godt vil kunne bruge mit forslag til at sætte op.

For at gøre det simpelt så lad os sige der er to selskaber. Et dansk moderselskab i DKK, et udenlandsk datterselskab i EUR. Moderselskabet har en mellemregning med datterselskabet som skal afstemmes. Det vil sige at der i hver aftale i e-conomic på balancen ligger en mellemregningskonto som indeholder de samme transaktioner. I moderselskabet ligger de i DKK og i det udenslandske selskab i EUR. For at gøre tingene lidt mere besværligt så lad os sige at moderselskabet betaler nogle regninger for datterselskabet i USD. Det vil sige at den oprindelige valuta bogført i moderselskabet på mellemregningen er USD, konverteret til DKK. Når den ligger i datterselskabet burde den også ligge i USD, men nu konverteret til EUR.

Hvis man trækker et kontokort fra e-conomic på mellemregningen lige nu, kan man kun få alle transaktioner i DKK fra moderselskabet og i EUR fra datterselskabet. Det jeg tænker er, at man burde kunne trække begge konti over i et afstemningsmodul, i den oprindelig bogførte valuta. Så det vil sige at man kan få et udtræk fra mellemregningskontoen hvor de enkelte transaktioners oprindelige beløb og valuta er vist. Så det vil sige at kontoen viser transaktionerne i EUR, DKK og USD i moderselskabet, og i EUR, DKK og USD i datterselskabet. Hvis der nu kun var tre transaktioner en på DKK 10 fra moderselskabet til datterselskabet, en på EUR 10 fra datterselskabet til moderselskabet og en på USD 10 fra moderselskabet til datterselskabet.

Det vil sige at der på mellemregningskontiene fra begge selskaber stod transaktioner med hhv EUR 10, DKK 10 og USD 10 hvilke man vil kunne afstemme til hinanden i afstemningsmodulet. Samtidig ville man så også kunne få de totale beløb på mellemregningen i afstemningsmodulet ved for eksempel at konvertere alle de oprindelige valuta til DKK, hvor man benytter den samme valutakurs i afstemningsmodulet uafhængigt af hvilket selskab transaktionerne kommer fra.

Håber det giver mening :)

Hej Stephan,

Jeg er helt med nu. Mange tak for den gode og uddybende forklaring. 

I forhold til forslag, så kan jeg sagtens se din udfordring. Jeg må dog være ærlig omkring, at det er område, hvor vi ikke har planerne om at bevæge os ud i nu og her. 
I fremtiden har vi planer om at kigge på et helt modul til rapportering, men vi er et stykke fra dette. Derfor er det ikke noget du skal sidde og vente på.

Jeg vil dog stadig gerne prøve at hjælpe dig og derfor har jeg prøvet at undersøge, hvad du så kan gøre. Det jeg har fundet frem til er, at vi har partnere, som kan løses dette og endda mere til. Her er vi ude i decideret konsolidering, men jeg vil tro de har flere produkter afhængigt af, hvad du ønsker. Om de har en løsning på hylden, der passer perfekt til jer, tør jeg ikke love. 

Jeg vil dog pege dig i den retning og så kan du tage en snak med dem. De kender trods alt deres eget produkt bedst og der kan du få det bedste svar. 

Helt generelt set, så vil jeg lede dig mod vores market, hvor vi samler mange af de gode partnere vi har. Når de er herinde, så kan du nemt komme i gang med en demo, læse mere omkring det, eller kontakte dem direkte. 

Du finder market her: 

Du skal så ind i den kategori, der hedder rapporter. 
Jeg vil skyde på, at Toolpack eller budget123 kan klare den. Om der er andre, som kan løse det, vil jeg ikke afvise. Det er i hvert fald et sted du kan starte.

Jeg håber du finder en god løsning den vej gennem, da vi ikke vil udbygge i den retning du ønsker nu og her. 

Hvis du har spørgsmål, eller hvis der skulle være noget, så siger du bare til.

Ellers må du bare have en rigtig god weekend :)