Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Ønske fast tekst på finanskonti

+1
Hejsa

Ved godt der er 5 måneder til jul, men jeg ønsker at man på finanskonti kunne sætte fast tekst på lige som i f.eks. kreditor.

Jeg har en kunde hvor jeg taster butiksregnskaber ind manuelt og der skal teksten være den samme hver dag på de respektive konti: læskedrik, snacks, slik o.s.v. så det ville være skønt hvis jeg ikke skulle skrive teksten hver gang.

Ha' en god dag.

Susanne
i Forslag » Andet af (1.3k points)
status opdateret af 🔒
Ihh ja - det ville være fantastisk. Vi sidder også med flere kunder, hvor vi bogfører kasserapporter, og det ville være super ikke at skulle skrive teksten hver gang.

Så en feature som på leverandørkonti, hvor man selv kan vælge tekst, ville også bringe os i tidlig julestemning :)

Awa/Regnskabshuset
Hejsa

Bare en lille opdatering på dit indlæg.

Vi har i næste uge onsdag et møde med vores udviklings team, hvor jeg vil tage dit foreslag op til diskussion med dem.

Du hører fra mig, når jeg ved noget mere

Rigtig god weekend til dig

1 Svar

Hejsa

Tak for dit indlæg. Jeg kan forstå at du gerne ville have en fast tekst (forslag) på dine finanskonti, når du bogfører på dem. I øjeblikket er dette desværre ikke muligt, men jeg kan dog godt se ideen i det.

I første omgang lader jeg lige dit indlæg stå her i 14 dage, så andre kunder har mulighed for at give deres besyv med på dit indlæg

Du hører nærmere inden 14 dage

Med venlig hilsen

Susan

Hilsen Susan Jensen
Forslag af 🔒 (38.5k points)
Hej Susan

Jeg hørte aldrig mere på denne og nu er jeg ved at flytte 7 nye regnskaber over i E-conomic hvoraf jeg i de 2 bogfører dagsregnskaber hver dag og det ville være skøøønt hvis jeg kunne give kontiene fast test, så jeg ikke skal sidde og skrive teksterne igen og igen 365 dage om året på 15-20 konti. Hilsen Susanne

Hej igen Susanne

Vi har meget få ønsker fra andre kunder vedr. fast tekst på finans bilag.

Da finansposteringer i e-conomic ikke er tiltænkt at blive brugt til at bogføre kunde og leverandør posteringer, vil det være overflødigt at have funktionen for finansposteringer. Finansposteringer er tiltænkt alle posteringer i kontoplanen, og der kan derfor være stor variation i hvad tekstfeltet skal indeholde.

Vi har rigtig mange andre gode forslag fra vores kunder, og da vi fortrinsvis kigger på dem der kommer flest kunder til gode må jeg derfor markere dit forslag som "Implementeres ikke"

Jeg er helt enig i at der er mange forskellige tekster i finans, men når man har 25 konti der hedder noget med Salg øl, salg vand, salg smykker, salg kolonial o.s.v. og man hver eneste dag skal sidde og skrive i teksten øl på Salg øl, Vand på kontoen for salg af sodavand, smykker på kontoen for salg smykker o.s.v., så er der ikke forskellige tekster. Det er den samme tekst 365 dage om året, og det er sådanne konti jeg ønsker mig at kunne vælge en fast tekst til. Der er mange andre konti der aldrig ville få en fast tekst. Noget andet er at det ser pokkers godt ud, når teksten på sådan en konto hvor teksterne skal være den samme, at de så også er helt ens, at der ikke lige er en slåfejl eller noget er skrevet med stort og noget med småt. Så vil du ikke godt overveje dette beskedne ønske en gang til, for når man kan lave det i kreditormodulet så må det da være piece of cake, at tilføje det til finanskontiene. Hilsen Susanne
Hej igen Susanne

Jeg skal lige høre dig, hvorfor du vil have en fast tekst der hedder "Øl" på kontoen som allerede hedder Øl salg, teksten "Smykker" på kontoen der allerede hedder Salg af smykker etc. ?

Kunne det evt. være en ide, simpelthen at lade tekstfeltet være tomt ?

Rigtig god weekend til dig