Hej Lars og e-conomic,
jeg har netop indsendt en lignende idé til e-conomic, og blev bedt om at tilføje ideen her. Se nedenfor
==
Hej e-conomic,
En idé til en e-conomic-feature der ville være meget brugbar for alle danske virksomheder der sælger varer eller ydelser til EU-lande:
En eksport-mulighed fra momsangivelsen, hvor resultatet er et excel-ark der præcist modsvarer det som skat.dk tager imod. Jeg kan se at I har en ny funktion, Salg til EU-debitorer, hvor alle salg er listet. Her kunne I f.eks. tilføje Eksporter som listeangivelse som funktion. Resultatet skulle være en kommasepareret tekst-fil der overholder skat.dks vejledning.
Funktionen bør ikke tage lang tid at udvikle, da listen Salg til EU-debitorer minder meget om den.
Hvis I allerede har en lignende funktion, er jeg meget interesseret i at vide det.
Tak for et godt produkt,
Lasse Schou