Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Kommentar på konti i kontplanen

+2
Det ville være rigtig smart, hvis man kunne skrive en kommentar på konti i kontoplanen.

Det kan hjælpe de, der har brug for hjælp til at bogfører, så de kan gå ind og se på kommentar og få hjælp til, om det er den rette konto de skal bogføre posteringen på, eller bare generelt, hvis der er brug for en forklaring til kontoen.
i Forslag » Andet af (180 points)
Det forslag vil jeg gerne støtte! Det ville også hjælpe mig enormt med bogføring af de udgifter, der ikke er jævnlige - måske årligt eller sjældnere. Da man ikke kan tjekke kontolisten samtidig med at man arbejder i den åbne kassekladde (jeg har i al fald ikke fundet en sådan løsning), skal der en del klik til for at tjekke, hvad der tidligere er bogført på en/flere konti via kontolisten - og tilbage til kassekladden igen!

Derfor synes jeg, det ville være mest smart, hvis man efter at indtaste en konto i kontofeltet i kassekladden, kunne vælge "kommentar pop-up". Det ville være langt mere effektivt end at skulle spilde tid på at tjekke kontoen via kontolisten!  Så det vil være mit forslag :-)

Mvh/HelleB
Det ville være super med sådan et kommentar popup felt, det gælder også på kreditorkonti og debitorkonti

 

/Awa
Hej til jer allesammen.

Jeg har stillet et spørgsmålet op nederst i tråden, som måske kan hjælpe jer :)

2 Svar

Hej og tak for dit forslag :)

Jeg kan godt se ideen i det du skriver her.

I første omgang vil jeg lade dit forslag stå åbent i ca to uger for at give andre brugere mulighed for at byde ind med deres tanker omkring det. Det er altid fedt at have så meget feedback som muligt.

Når det er sagt, så vil jeg allerede høre nu, hvordan det skal virke i praksis.

Hvis du gerne vil have en forklaring på konto, hvordan og hvornår skal den optræde i systemet? Jeg håber du er frisk på at uddybe, så jeg kan forstå det til fulde.

Jeg ser frem til at høre fra dig :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej

Tak for hurtigt svar.

Det er måske lidt svært at forklare. Lige lidt baggrunds viden. Jeg er på et hoved kontor, som har mange små afdelinger, der laver deres egen regnskaber, det er nogle gange frivillige, der laver regnskabet, som ikke er uddannet bogholder og har brug for hjælp, hvor nogle af posterne skal bogføres.

Og hvordan det skal virke.

At man kan skrive en kommentar  i et felt på konto kortet. Så når man går ind på kontoen i kontoplanen, kan man se kommentaren eller endnu bedre at kører musen henover og kommentaren kommer frem i eks en boble (måske er det lidt for teknisk).

Eks hvis du skal bogføre blomster, kan du gå ind på et konto nr. eks xxx (diverse vare) og se der står blomster i kommentar. Så ved man at blomster skal på diverse vare og ikke på vare salg, for eks.

Håber det hjælper lidt, er svært at forklare, men tror det ville hjælp mange.

Hvis det er helt volapyk, vil jeg meget gerne prøve at uddybe endnu mere.
Forslag af (180 points)
Hej og tak for at følge op.

Jeg vil lige prøve at vende den internt med vores udviklere for at undersøge mulighederne for dette. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi ender med at implementere det, men jeg tager det med 'overvejer-listen'.

Forslaget sættes derfor som overvejes for nu :)
Hej Jesper, dette forslag vil betyde indbygget hjælp til selvhjælp = forbedret intuitivitet!
Hej Helle,

Jeg har prøvet at vende dette med vores udviklere. I første omgang er den ikke kommet med på listen. Jeg vil dog høre, hvorfor i ikke bruger navnet på kontoen til at angive, hvad der kan/skal bogføres? Et eksempel kunne være, som du beskriver, med en diverse konto.

Den kunne så hedde køb af blomster, chokolade osv.

Jeg er klar over, at det kan blive en meget lang tekst. Jeg kunne dog forestille mig, at det kun er meget 'brede' konti, hvor dette er tilfælde. De konti, som er ret præcise kan man så specificere ud og hvis der skal bogføres noget, som ikke passer her, så kunne det lande på en 'diverse'.

Det skal sige, at det kun er mine tanker til en alternativ løsning, så i skal kun gøre det i det omfang, der giver mening for jer, men ville det give mening at gøre det på denne måde? :)
Hej Jesper

Tak for input. Vi laver allerede konti til specifikke ting, hvis der er brug for det.

En "Diverse" konto findes ikke i vores bogholderi : )

Der hvor en kommentar især vil give mening, er hvor der er flere ben på posteringen. F.eks. ved huslejeopkrævninger med varme, el, vand, fællesudgifter, hvor man kan skrive - hus at fordele udgifter eller ved forsikringer, der skal periodiseres at man kan skrive OBS tjek perioden, eller hvis nogle forsikringer skal på en konto og andre forsikringer på en anden, alt efter art.

Jeg sidder bl.a. med en kunde, der får afregninger fra Cashpoint (spil) og Danske spil, og der er det rart at man kunne lave en kommentar om, hvilke konto, hhv. spil, gevinst, provision mv. skal fordeles på.

Her vil kommentarfeltet især give mening.

På debitorer og kreditorer kunne det være en stor hjælp, at man på en debitor f.eks. kunne skrive, "Ryk Hanne på tlf. 11111111, hvis der ikke er betalt." eller lignende.

Eller på en kreditor " kontakt Mogens på mogens@mogens.dk  for kontoudtog eller kopi af fakturaer eller andet"  

 

/AWA
Hej og tak for din tilbagemelding.

Jeg kan godt forstå et større behov for noter i det tilfælde. Jeg har startet en lille sag omkring alt med noter, men det er ikke noget, som er kommet op til udviklere og derfor kan ikke love noget endnu. Jeg vil dog gerne have det her med i overvejelserne, da hele notesystemet sagtens kunne forbedres og her er det her helt sikkert relevant at tage fat i. Omvendt betyder det også, at der ikke er en klar plan for, hvad vi gør og hvornår vi gør det.

Det er måske lidt et tyndt svar, men jeg er meget glad for forklaringerne og få feedbacken, så jeg kan have den med i mine tanker.

Husk at der findes noter på kunder og leverandører. Noten på kunder vil komme frem, hvis der laves en faktura. Dog ikke i pop, men som et ikon i toppen af visningen. Det kan måske hjælpe jer lidt nu og her :)