forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

3 decimaler på pris pr. enhed

0
Det kunne være en stor hjælp at få et decimal mere på enhedsprisen. Jeg fakturerer i euro med små enhedspriser, så nogle gange er prisen aftalt med tre decimaler.

Som det er nu, skal man enten angive en fiktiv rabat på fakturaen, hvis det er muligt. Altså hvis man kan ramme en procentsats med to decimaler, og lande på det rigtige totalbeløb i forhold til ordren.

Eller man skal reducere antallet af enheder på fakturaen, så det er lavere end på ordren.

Eksempel på fakturalinje, som jeg lige har oprettet:

Ordre på 1041 stk. a 0,047 euro, ialt 48,93 euro

Fakturaen bliver på 978,60 stk. a 0,05 euro, ialt 48,93 euro.

Nogle gange er det nødvendigt at kombinere lavere antal antal enheder med en fiktiv rabat.

Det er noget bøvl, det gør faktureringen noget mere besværlig.
spurgt 7 Maj i Forslag » e-conomic generelt af k-nielsen (120 points)
Jeg sidder med samme problem. Det ville være enormt behjælpeligt med 3 decimaler

1 Svar

Hej og tak for dit forslag :)

Spørgsmålet om decimaler er noget vi har haft oppe at vende herinde før.

e-conomic er bygget på to decimaler og det er ikke planen at udvide med flere decimaler, som tingene er i dag.

Derfor vil jeg afvise, at vi udbygger til flere decimaler, men jeg kan sagtens se din udfordring. Det man kan gøre for at komme rundt om det er arbejde anderledes med stk. Det vil ikke virke for alle, men jeg vil alligevel give dig muligheden.

Nu kan jeg se i dine eksempler, at du sælger mange stk. Det er typisk for folk, der sælger ned på mere end 2 decimaler. Du kan derfor ændre det forhold du køber og sælger i. I stedet for at købe fx. 1.000 stk., så kan du 100 bunder á 10 stk. Når du sælger det vil det kommaet rykke sig og på den måde 'får'  du dit ekstra decimal. I tilfældet med prisen på 0,05 euro á 978,6 stk vil det ende med at blive 97,86 bunder til en pris på 0,05 euro. Prisen vil nu fremgå som 48,93 euro i stedet for 52,05 euro. På den måde vil du ramme prisen, da kommaet bliver rykket rundt.

Det kan godt være du ikke føler det er en god løsning, men det den bedste måde at gøre det på. Jeg har set andre bruge dette med succes. Spørg endelig, hvis du er i tvivl om nået :)

Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
- Hop herind og stem på de forslag du er enig i!
besvaret 8 Maj Forslag af Jesper Mieritz (65,040 points)
i gang× 5
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”