Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Fast betalingslinie på FI-kort

0
Hej,

Jeg sidder med bogføring for forskellige kunder og har efterhånden nogle få stykker, hvor der ved betaling til en bestemt leverandør skal anvendes FI-kort og med den samme betalingslinie altid. Det drejer sig om kort art 71 og er altså de 15 cifre imellem, som er faste.

Jeg har oplevet 2 leverandører indtil videre, hvor det er sådan og disse 2 leverandører oplyser det ikke på deres fakturaer, men på deres kontoudtog. Enten skal jeg kunne huske nummeret eller også skal jeg finde et kontoudtog frem hver gang.

Den anden leverandør oplyser det slet ikke med mindre man skriver til dem og der skal man så vente op til 48 timer på at få et svar.

 

Tænker at det kunne være meget smart, hvis det ikke var alt for besværligt, hvis dette felt var en del af leverandøren, på samme måde som betalingstype, FI-kreditornr. og  bankkonto mv. OG at man så kan udfylde det eller ej, for det er jo stadig langt de færreste, hvor den 15-cifrede "kode" er den samme.
i Forslag » Andet af (490 points)

1 Svar

Hej Kirsten og tak for dit forslag :)

Jeg ved ikke alt. Det er jeg den første til at indrømme. Jeg mener en del af FI-linjen er en indikation af en bestemt faktura, altså et fakturanummer. Derfor undrer jeg mig lidt over, at dine leverandører ønsker, at det betales via den samme hver gang, da det vil betyder det er den samme faktura.

Som sagt ved jeg ikke alt, så det kan være, der findes leverandører, som på en eller anden måde bruger den anderledes. Derfor vil jeg bare lige være helt sikkert på, at din forespørgsel går dette:

+71 <xxxxxxxxxxxxxxx + 12345678<

Det er altså det sted jeg har skrevet de 15 x'er, at du ønsker der altid skal foreslås det samme? Hvis jeg har misforstået det må du meget gerne rette mig :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)

Hej Jesper,

Tak for hurtigt svar!

Det er korrekt. For langt de fleste er det en indikation af den enkelte faktura, men for en del andre er det en indikation af kundens kontonummer.

Når det er en indikation af kundens kontonummer, som jo altid er fast, vælger de fleste stadig at skrive de 15 cifre på fakturaen, men desværre ikke alle.

Så jeg ønsker at have muligheden for at sætte en fast linie ind i dette felt som du rigtigt beskriver med 15 x'er. I langt de fleste tilfælde skal der ikke stå noget i dette felt på en leverandør, men som nævnt har jeg brug for det nogle gange..?

 

Mvh Kirsten

 

Hej Kirsten og mange tak for at følge op.

Jeg vil som sagt lade dit indlæg stå i et par uger, så andre brugere får mulighed for at byde ind. 

Jeg vil dog lige gøre dig opmærksom på, at vi har et modul i e-conomic, som kan hjælpe dig med dette. Vi har fået et nyt modul, som hedder Smart Inbox. En del af modulets helt store styrker er, at den kan aflæse informationer på dine leverandørfaktura for dig. Det kunne fx være en FI linje. 

Det skal siges, at den ikke aflæser 100%, medmindre man bruger det gratis EAN-nummer, der følger med, men den vil forsøge at finde så meget information som muligt. 

Det kunne være dato, leverandør, beløb mm. Hele ideen er altså, at du slipper for en del tastearbejde. 

Som sagt kan jeg ikke love dig, at den vil finde alle informationer, men hvis du har tid og lyst, så vil jeg gerne give dig gratis prøveperiode til at teste det lidt af. Hvis du finder det brugbart, så kan du fortsætte med Smart Inbox, hvis ikke, så fjerner vi det bare igen.

Det er et lille forslag herfra på, hvordan du gøre din arbejdsgang mere effektiv i det generelle billede, men også løse den konkrete problemstilling. 
Du må endelig til, hvis det lyder spændende, så kan vi kigge lidt nærmere på det :)  

 

Hej igen,

Smart Inbox og automatisk/elektronisk aflæsning af informationer hjælper jo netop ikke i sådan en situation, hvor oplysningen ikke er på fakturaen. Det er jo derfor jeg gerne ville have muligheden for at sætte den ind som en fast oplysning på leverandøren, på samme måde som et bank konto nr.

Vil rigtig gerne prøve Smart Inbox af, da vi har talt om det her i huset, men jeg skal lige have lidt mere luft i kalenderen til at udforske det. Kommer forhåbentlig snart. ;-)
Hej igen,

Du har ret i, at det ikke vil fungere så. Jeg havde misforstået, hvordan de kom ind.

Men det er helt fair. Jeg vil fortsat lade dit forslag stå åbent og betragte muligheden for at implementere dette ud fra, hvad andre brugere siger.

Når det er sagt, så er du selvfølgelig velkommen til at teste Smart Inbox alligevel. Mit tilbud er derfor stadig til rådighed. Du siger bare til, når i er klar.

Rigtig god dag :)
Hej igen Kirsten,

Forslaget har nu stået åbent i et stykke tid, så vi kunne få et bedre overblik over, hvor mange der ønsker og har behov for dette. Jeg må være ærlig at sige, at der ikke har været efterspørgsel nok til at jeg vil prioritere at tage dette med videre med til vores udviklere.

Dit forslag vil derfor i første omgang blive afvist og sat til implementeres ikke. Hvis vi hører mere til dette i fremtiden, vil dit forslag stadig tælle med til den samlede vurdering, så det kan få betydning i fremtiden.

Rigtig god dag :)