Hej Adrian :)
Super godt spørgsmål du kommer med her. Det er en af de funktioner som ikke er så ofte brugt i e-conomic og derfor kan jeg godt forstå din undren.
Jeg vil forklare herunder:
Jeg vil starte med at sige, at jeg har en konkret situation, hvor jeg kan sige, at man kan bruge det, men jeg vil fortælle dig, hvordan systemet håndterer det. Jeg håber andre brugere vil byde med deres erfaringener omkring denne funktion.
Selve funktionen bygger på, at man ud fra en enhed kan sætte faste satser op for, hvordan en afgift skal bogføres. Det vil sige du skal ind under alle indstillinger -> kategorier og enheder -> rediger en enhed. Her kan du sætte en sats på. Denne sats bliver ganget op med antallet du skriver. Så en sats på fx 10 med 10 stk., vil give en posteret afgift på 100. Denne afgift bliver fratrukket det beløb du har valgt skal bogføres på 'konto'. Det bliver så flyttet hen på den konto du har valgt under enheden som afgiftskonto.
De vil blive fordelt ud som ekstra linjer i kassekladden.
Det er måske ikke den mest intuitive funktionalitet, så du må endelig sige til, hvis der er noget som ikke giver mening :)
Med venlig hilsen Jesper Mieritz