Hej Karin,
Idet det for eksemplets skyld antages, at regnskabet føres i DKK, og en specifik faktura i EUR:
Eftersom fakturaen jo har en kurs (systemforslag eller brugerdefineret), er det selvfølgelig umiddelbart en snild sag at lade systemet foreslå en omregnet EUR-pris for varer, der ikke har en eksplicit EUR-standardpris defineret.
Jeg ser dog to beslutninger at træffe i den forbindelse:
1. Afrunding: Omregnede prisforslag vil næsten pr. definition blive skæve. Her kan det evt. være relevant med en opsætningsmulighed, hvor der kan vælges, at omregnede prisforslag skal omregnes til X antal decimaler.
2. Hvis tillægsmodulet Lagerstyring anvendes, er der i den forbindelse adgang til sær-prislister - i form af prisgrupper. Ligesom i varekartoteket kan en prisgruppe-pris opsættes i både DKK og EUR. Hvad så, hvis vores EUR-kunde hører til en prisgruppe, hvor der for varen IKKE er defineret en EUR-pris - men der ER defineret en standard-EUR-pris for varen? Skal man så omregne prisgruppens DKK-pris til EUR - og dermed lade prisgruppen tælle mest - eller skal man falde tilbage på varens standardpris i EUR, når dét nu er den eneste eksplicit definerede EUR-pris, der er tilgængelig...
Mvh.

Christian Estrup

Director, e-conomic Core