Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Differentierede adgange til indstillinger / opsætning

0
Hej

Vi er nogle som efterhånden er temmelig rutineret i anvendelsen af e-conomic, og som har hjulpet mange kunder med at opsætte systemet til netop deres behov.
I nogle tilfælde må man ty til at lave lidt nogle "hacks" for at få den ønskede funktionalitet. Altså at man er nød til at bruge noget funktionalitet på en anden måde en det er tiltænkt. Det kan selvfølgelig i nogle tilfælde løse udfordringen, men er lidt en lappe løsning.

Derfor kunne det måske være en ide at nogle admin brugere kunne få lov til at få adgang til mere funktionalitet end en "almindelig" bruger kan. Altså at man kunne blive en form for super superbruger.
Der skulle naturligt nok være en form for kursus eller certificering man skulle igennem inden man kunne opnå denne status, ligesom det er for nuværende med det at være certificeret forhandler.

På denne måde kan man bevare det nemme og overskuelige program til den almindelige slutbruger, men samtidig give mulighed for at skabe bedre og mere tilpassede løsninger for kunderne via en certificeret forhandler / konsulent der så har adgang til nogle mere avancerede opsætnings / indstillingsfunktioner.

I er som altid mere end velkommen til at tage direkte kontakt til mig hvis I har brug for noget uddybning.

 

Alexander / VALJU

Mvh Alexander Sylvestersen-Platz  |  VALJU ApS  |   +45 3360 1261
i Forslag » Andet af (2.3k points)

1 Svar

Hej Alexander og tak for dit forslag :)

For at være helt sikker på, hvad du mangler, så vil jeg høre, hvilken funktionalitet du tænker en 'super, superbruger', skal have? Det kan godt være det er ud for en generel tankegang og ikke specifikke funktioner. I så fald er det helt okay du forklarer det mere generelt, men jeg håber stadig du vil præcisere det lidt mere klart.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej Jesper

Det er en lidt generel tankegang overordnet.
Somme tider er nogle forslag til funktionaliteter blevet afvist med begrundelsen at det risikere at gøre programmet for kompliceret for den almindelige bruger, fordi man vil skulle vide rigtig meget om hvad det er man gør.
I disse situationer hvor en funktionalitet vil være rigtig gavnlig for mange - men grundet dets kompleksitet vil ødelægge brugervenligheden for en almindelig bruger, kunne det med en certificeret super superbruger løsning give mulighed for at give en mere avanceret funktionalitet til der hvor der er behov for det, uden at det går ud over brugervenligheden i programmet.

Altså nogle funktionaliteter der er skjulte for den almindelige bruger, men kan tilgås af disse super superbrugere, som så kan hjælpe med opsætningen.
Det kan evt. være beskrevet på hjemmesiden at der er yderligere funktionalitet der kan nås gennem en certificeret forhandler el. lign.

Et eksempel kunne være muligheden for at oprette ekstra momszoner. Udover de i programmet standard muligheder.
Hvis ikke man ved hvad man gør der, og hvilke konsekvenser det har kan man nemt komme på dybt vand og blot opnå at momsberegningen ikke bliver rigtig. Det ville naturligvis være noget skidt i forhold til en almindelig bruger.
Men med hjælp fra en certificeret super superbruger - så kunne dette være en mulighed. Som så ville åbne for udvidet funktionalitet til at kunne håndtere forskellige special procedurer på momsområdet. For eksempel moms ved trekantshandel, reverse charge og refunderbar moms fra køb i udlandet, osv.

Jeg ved det vil være et stort tillæg til hvordan system setuppet er p.t. og dermed også en stor beslutning - men det vil være med til at kunne gøre e-conomic endnu mere attraktivt og konkurrence dygtigt i forhold til andre spillere på markedet.

Sig til hvis i har brug for yderligere input.

- Alexander / VALJU
Hej igen og mange tak for det opfølgende svar :)

Jeg vil prøve at vende den med vores mand, der sidder med e-conomic produktet som helhed og høre ham, hvad tankerne generelt omkring at have en form for super, superbruger er. Afhængigt af hans svar, så vil jeg vende tilbage til og prøve at vende den med de lidt mere tekniske folk efterfølgende og høre dem omkring de mere tekniske udfordringer omkring dette.
Jeg sætter for nu forslaget som 'overvejes' :)

Rigtig god påske.
Hej igen :)

Jeg har nu vendt den med vores mand, der er ansvarlig for hvordan vi skal arbejde med vores produkt som helhed. De umiddelbare tanker omkring dette var, at vi ikke vil begynde at gå af en vej, hvor vi skjuler funktionalitet for brugere.

Jeg kan sagtens se ideen i, at holde så intuitivt og enkelt for størstedelen af brugere og derved gemme de mere komplekse funktioner bag en form for certificering, men det er altså en ikke vej vi vil bevæge os nedad og derfor vil jeg afvise dit forslag og sætte det som implementeres ikke.