Hej Jesper
Det er en lidt generel tankegang overordnet.
Somme tider er nogle forslag til funktionaliteter blevet afvist med begrundelsen at det risikere at gøre programmet for kompliceret for den almindelige bruger, fordi man vil skulle vide rigtig meget om hvad det er man gør.
I disse situationer hvor en funktionalitet vil være rigtig gavnlig for mange - men grundet dets kompleksitet vil ødelægge brugervenligheden for en almindelig bruger, kunne det med en certificeret super superbruger løsning give mulighed for at give en mere avanceret funktionalitet til der hvor der er behov for det, uden at det går ud over brugervenligheden i programmet.
Altså nogle funktionaliteter der er skjulte for den almindelige bruger, men kan tilgås af disse super superbrugere, som så kan hjælpe med opsætningen.
Det kan evt. være beskrevet på hjemmesiden at der er yderligere funktionalitet der kan nås gennem en certificeret forhandler el. lign.
Et eksempel kunne være muligheden for at oprette ekstra momszoner. Udover de i programmet standard muligheder.
Hvis ikke man ved hvad man gør der, og hvilke konsekvenser det har kan man nemt komme på dybt vand og blot opnå at momsberegningen ikke bliver rigtig. Det ville naturligvis være noget skidt i forhold til en almindelig bruger.
Men med hjælp fra en certificeret super superbruger - så kunne dette være en mulighed. Som så ville åbne for udvidet funktionalitet til at kunne håndtere forskellige special procedurer på momsområdet. For eksempel moms ved trekantshandel, reverse charge og refunderbar moms fra køb i udlandet, osv.
Jeg ved det vil være et stort tillæg til hvordan system setuppet er p.t. og dermed også en stor beslutning - men det vil være med til at kunne gøre e-conomic endnu mere attraktivt og konkurrence dygtigt i forhold til andre spillere på markedet.
Sig til hvis i har brug for yderligere input.
- Alexander / VALJU