forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Flere decimaler til enhedspris under Lagermodul/vareleverandørfakturaer

+2
Jeg er ekstern bogholder for flere virksomheder og jeg har nu to kunder der begge har problemer med bogføringen af vareleverandørfakturaer. I e-conomic er der kun to decimaler til enhedsprisen og det er et problem...især når man handler med virksomheder med anden valuta hvor en stk. pris f.eks. nemt kan være 0,03256 USD. Det betyder at der altid er en diff..

Mvh

Kamper
spurgt 21 Feb, 2018 i Forslag » e-conomic generelt af Kamper (200 points)

1 Svar

Hej Kamper :)

Dette er en udfordring, som har været vendt og drejet op til flere gange herinde. Jeg erkender, at dette er et problem, som kan give differencer.

Jeg vil sige, at e-conomic som udgangspunkt er bygget på et princip på to decimaler og det ikke er planen at ændre det på nuværende tidspunkt.

Jeg har to forslag til dig, som du kan benytte i stedet. Det er ikke ligeså godt som tre eller flere decimaler, men de kan i langt de fleste tilfælde løse problemet.

Det første er at ændre strukturen i den måde i registrer varer på. Det er typisk sådan når man køber en vare til 0,03256 USD, eller ligende, så køber man mange af dem. Ofte rigtig mange. I kunne derfor overveje at købe 10, 100, 1.000, 10.000 stk hjem. Så i stedet for at have købe 1 stk og sælge 1 stk. Så gør i det med 1.000 stk. Det vil betyder at prisen ændrer sig, da i nu køber bundles hjem. Prisen i det konkrete tilfælde vil blive 32,52 USD for 1.000 stk. Nu bliver decimaler ikke et problem, da du arbejder inde for de to decimaler.

Et andet bud kan være at lave en ekstra linje, hvor du bogfører differencen ind. Du laver så en linje med 1 stk. og den difference, der nu er opstået og -1 stk. for at antallet passer. På den måde vil både pris og antal være korrekt, men det vil se lidt specielt på selve din vareleverandørfaktura. Det er dog kun internt brug, så det er ikke noget din leverandør ser.

Jeg håber min forklaringer giver mening. Hvis du har spørgsmål til noget af det, så siger du bare til :)

Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
- Hop herind og stem på de forslag du er enig i!
besvaret 6 Mar, 2018 Forslag af Jesper Mieritz (84,450 points)
Hej Jasper
Tak for din kommentar :-)
Vi benytter allerede den sidste metode som du beskriver men desværre er det ikke en god metode i forhold til statistikker mm.. Vi kommer ofte op og har diff'er på flere hundrede kr..
Jeg forstår desværre ikke rigtig din første metode. Vi skal jo ikke kun have dem på lager men også ud igen og der er antallet altid forskelligt.
Tænker at det kun giver mening hvis du kan købe/sælge i samme "kolli".
Eller har jeg misforstået noget?

Mvh
Bettina
Hov....fik skrevet dit navn forkert....Jesper...selvfølgelig.
Hej Bettina :)

Jeg vil give dig ret i det ikke er en god metode.
I forhold til det med kolli, så ja.
Hvis du fx. køber 1000 stk hjem, så kan du i enheden angive 1000 stk. frem for bare stk. Så kan man se på varelinjen, at et kolli indeholder 1000 stk. Du kan også angive det direkte i varenavnet. Hvis du så senere skal sælge fx. 500 stk, så angiver du antal til 0,5, så vil du have 0,5 kolli á 1000 stk, hvilket er 500 stk.

Giver det bedre mening?
i gang× 6
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”