Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Ophævelse af cifferbegrænsning på debitor/kreditor numre?

0
Vi ville i dag overflytte til economics, da jeg under overflytningen erfarede, at der er en begrænsning på 9 cifre for debitor- og kreditornumre???

 

Vi bruger kundernes telefonnummer som kundenummer, og vi har kunder fra hele verden, dvs. op til 3 landecifre (hvilket så også fortæller os, hvor kunden er fra på kundenummeret), og derefter ?? vel op til 10 cifre. En stor mangel, der ikke burde være!

Jeg ser, at emnet har været bragt på banen af kunder før, og at andre som os, der arbejder internationalt, har brug for flere cifre. Lige nu står jeg til at fravælge economics på den baggrund, også fordi jeg frygter, at et system som er så bagstræberisk og 80'er agtig, også på andre områder ikke følger med udviklingen og mulighederne som nutidig datahåndtering giver?

Hører gerne et hurtigt svar, da jeg nu har brugt 2 måneder på forberedelsen til flytningen, og nu skal ud og se mig om efter et andet system, eller blive i Navision, som sagtens kan tilbyde mig 12-13 cifre.

/Steen
i Spørgsmål » Andet af (120 points)

2 Svar

Hej Steen :)

Du har helt ret i, at vi kun har 9 cifre på kunder og leverandører.

Jeg er nødt til lige at grave lidt i, hvorvidt vi kan øge disse cifre i e-conomic.

Det vil afhænge rigtig meget af, hvordan vores database er bygget op og den kender ikke super godt, så jeg skal lige snakke med de rette personer.

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Spørgsmål af 🔒 (102k points)
Hej igen Steen :)

Så har jeg fået undersøgt det.

Med disse cifre har vi en udfordring i forhold til vores database og integrationer. Derfor vil vi komme ud for, at folk vil opleve en masse fejl og mangler, hvis vi tillader 10 cifre i vores nuværende database.

Derfor vil konklusionen være, at det ikke bliver muligt at have mere end 9 cifre.

Jeg vil starte med at sige, at du skal vælge den løsning som passer dig bedst og jeg vil ikke presse dig til at vælge e-conomic. Jeg synes dog det ville være synd, hvis det skal være cifre på kunde- og leverandørnummer, som skal gøre forskellen.

Jeg vil derfor starte med at undersøge/spørge ind, hvordan i aktivt bruger dette kunde- og leverandørnummer?

Vi har nemlig andre muligheder i programmet for at taste telefonnummer, noter mm. på sine kunder og leverandører. Vi kan derfor godt taste dette et andet, så i har informationen stående. Det afhænger dog lidt af, hvordan i aktivt arbejder med disse numre. Hvis du er frisk på at uddybe det, så vil jeg meget gerne prøve at hjælpe dig bedst muligt i gang. Jeg kan også få en supporter til at ringe dig op i løbet af ugen, så i sammen kan kigge på, hvordan i kommer bedst i gang med e-conomic.

Jeg ser frem til at høre fra dig :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Spørgsmål af 🔒 (102k points)
Virker dybt skræmmende. 2018, og kan ikke sikkert håndtere 10 cifre!! Spørger nu mig selv, hvad der mon mere kommer frem, hvis man kradser lidt i overfladen? Havde håbet på at skifte i går, men nu vil jeg da lige overveje situationen.