Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Finde inkasso-kandidater

0
Jeg savner et sted, hvor jeg kan udtrække en liste over debitorposter, som der er sendt 3. rykker for. Og evt. kun dem hvor 3. rykker er forfalden.

Det kunne også være en liste hvor man kunne se dato og link til rykker for alle rykkere sendt, for hver post.

Udfordringen er, at når der er sendt 3 rykkere for det samme tilgodehavende, så forsvinder det nemt i mængden. Det kan i princippet findes på debitorsaldolisten, men når der mange kunder med mange udeståender, så er det svært at overskue, og evt. tilgodehavender der burde sendes til inkasso, eller andet, overses nemt.​
i Forslag » Andet af (1.1k points)

1 Svar

Hej Qabi :)

Jeg er egentlig enig med dig i, at det ville være at foretrække, hvis man kunne gøre dette.

De tanker jeg har omkring dette er dog, at mængden af kunder, som ønsker eller vil gavn af dette er forholdsvis lille. Det kræver, at man ofte har kunder, som kommer til rykker 3 og at man har en del af dem. Ellers kan man via arkivet forholdsvis let holde styr på det, men det vender jeg tilbage til.

Når det er sagt, så vil jeg ikke afvise ideen til at starte med. Jeg vil lige høre, hvor henne i programmet du ville tænke, at det kunne give mening at trække en sådan liste? På baggrund af den overstående beskrivelse, så har jeg nemlig svært ved at se, at vores udviklere vil prioritere at lave en helt ny rapport eller lignende til dette. Det jeg dog tænker kunne være en mulighed er at bruge arkivet for rykkere. Du kan nemlig søge alle rykkere frem under salg -> arkiv -> rykkere. Her kan du endda afgrænse på dato, så der kun vil blive vist rykkere dannet efter en bestemt dato.

Tricket er så her, at du sorterer på typen, så alle rykker 3 vil komme op i toppen. Problemet er dog, at den dato kolonne vi ser her er bygget på den dato rykkertilskrivelsen er startet og ikke forfald. Vil en lille forbedring her kunne hjælpe dig, så man i højere grad kunne se forfald?

Du er som sagt meget velkommen til at komme med andre bud. Det var dog her jeg kunne forestille mig, at vi med færrest mulige ressourcer kunne få det bedste resultat. Det skal selvfølgelig ikke handle om 'bare' at bruge færrest mulige ressourcer, men når et forslag er så smalt, så er vi nødt til at have det med i overvejelserne.

Jeg kan ikke love vi ender med at udbygge en løsning og hvis ikke vi gør det, så vil den beskrivelse jeg har givet dig her, være mit bedste på en måde at se det på ud fra de muligheder, som eksisterer i dag.

Jeg håber det hele giver mening. ellers må du endelig sige til :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Tak for dit svar.

Jeg kan komme i tanker om tre muligheder, prioriteret efter hvordan jeg vurderer det vil fungere bedst for os:

1) En ny rapport der lister alle forfaldne fakturaer/rykkere med 3 kolonner der viser datoer for hhv. rykker 1, 2 og 3 for dette beløb. Evt. en afgrænsning til kun at vise de poster der er sendt rykker 3 ud for. På denne måde ville man til enhver tid kunne udtrække et overblik over alle der er på rykker 3 eller over.

2) Under "Rykkere" kunne der tilføjes en ekstra typer udover kontoudtog, rykker 1, 2 og 3: Inkassoskrivelse. Svarende til en "rykker 4", men med den forskel at alle poster, som rykker 3 er forfalden for altid medtages.

3) Tilpasning af arkiv-visningen.
Hej igen og mange tak for de forslag.

Jeg vil tage dem med videre til vores udviklere og høre og se på, hvad vi kan gøre. Jeg vender tilbage :)
Hej igen :)

Jeg har nu snakket med vores udviklere. Uden jeg kan love dig en løsning, så ligner det, at vi skal gå mod vejen med en 'rykker 4', hvis vi skal lave en løsning på det.

Jeg vil i samme omgang høre, hvad der kræves for at sende folk til inkasso? Det jeg tænker vi ligeså godt kan kigge på er, at lave en ekstra mulighed og danne et layout, eller hvad der nu kræves, som kan sendes til kunden som inkassovarsel, eller lignende.
Hvis vi laver 'rykker 4', eller 'inkasso', hvad skal den rykker så indeholde af informationer og vil det være muligt at sende denne til kunden?

Jeg håber du er frisk på at hjælpe mig her :)
Det lyder spændende. Det kunne være en rigtigt god funktion! :)

Der er krav om 10 dages varsel. Altså faktura/rykker med min. 10 dages betaling. Dette kan i princippet udgøres af den oprindelige fremsendelse af faktura. Men i praksis sender de fleste virksomheder 2-3 rykkere før inkasso, hvor der typisk nævnes "inkassovarsel", "sidste rykker inden inkasso", eller lign. Hvis der er fremsendt en rykker med min. 10 dages betalingsfrist, kan tilgodehavendet sendes til inkasso.

Der er også en god beskrivelse her: https://www.advodan.dk/erhverv/inkasso/rykkerprocedure/
Hej og mange tak for at følge op. Jeg kigger på det og vender den med vores udviklere. Jeg vil fastholde status som overvejes, da vi lige er nødt til at kigge lidt på det inden jeg kan fortælle mere omkring det :)

Rigtig god weekend.

Hej igen Qabi, 

Dit indlæg her efterhånden stået åbent i et stykke tid. 
Derfor er det tid til vi tager endelig stilling til, hvad vi gør på nuværende tidspunkt. Som det ser lige nu vil ikke kigge i den her retning nu og her. Ikke fordi det er dårligt forslag. Det giver god mening at kunne gøre finde de her kunder. 
Vi er bare nødt til at holde det op i mod listen af forslag vi ellers har liggende under 'overvejes'. På den liste findes forslag, som flere kunder har bakket op omkring og derfor vil vi højere grad kigge den vej. Du er meget velkommen til at hoppe ind på listen og stemme på de forslag du mener giver mening for dig, så du kan få indflydelse den vej gennem. 

Du skal dog have tak for dit bidrag. Det er altid værdsat. 
Rigtig god dag smiley