forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Kunder Hovedkonto - underkonto

0
Jeg savner en mulighed for at kunne forbinde en kundes konto (kald det hovedkontoen) med deres underafdelinger. Underafdelingerne kan være på samme adresse som hovedkontoens eller forskellig fra hovedkontoens adresse. Vi har flere større kunder, som har underafdelinger, vi  leverer til. Kunderne vil have fakturering pr. underafdeling, men også mulighed for at få et samlet overblik på hovedkontoen over underafdelingernes faktureringer. Med en samlet hovedkonto vil vi kunne lave et samlet kontoudtog til hovedkontoen. VI vil også kunne se omsætning pr. afdeling og samlet omsætning.
spurgt 9 Feb i Forslag » e-conomic generelt af Bulau (120 points)

1 Svar

Hej og tak for din forespørgsel.

Jeg har et bud på, hvordan i løser dette men en funktionalitet, som allerede findes i e-conomic. Som jeg læser det, så har i en hovedkonto, lad kalde det kunde 1. Under denne hovedkonto findes kunde 1.1, 1.2 og 1.3.

Kriterierne, som skal opfyldes er:

1. De underliggende kunder skal faktureres hver i sær.

2. Hovedkunden skal kunne modtage et kontoudtog samlet.

Til dette har jeg to bud på en løsning.

Den enkle er af dem er at flytte disse kunder over i en gruppe, som du kalder kunde 1. Så vil du have en kundegruppe kaldt kunde 1. Du kan fortsat fakturere alle kunder hver i sær. Når der så skal sendes kontoudtog, så kan du gå ind under rapporter -> kunder -> kundekontokort. Herinde fra kan du så vælge kun at søge denne kundegruppe frem og trykke på 'vælg alle' -> 'vis alle'.

Systemet vil nu danne en PDF med alle kontoudtogene, som du kan gemme og sende samlet til kunde 1.

Filen vil indeholde alle kontoudtog fra kunde 1.1, 1.2 og 1.3. Du skal dog være opmærksom på, at beløbene ikke bliver lagt sammen på tværs af kunder med denne løsning.

 

Mit andet bud er at bruge den betalingsbetingelse, som hedder kreditkort på disse kunder.

Lad os glemme navnet 'kreditkort' og fokusere på, hvad denne betalingsbetingelse gør for de faktura, som benytter den.

Du med denne funktion nemlig flytte alle skyldige beløb over på en bestemt kunde. Lad os antage, at du har sendt 1 faktura til kunde 1.1. Kunde 1.1 vil modtage fakturaen præcis som de plejer. Bagom i vores system vil der så blive dannet en kreditnota og fakturaen flyttes nu over på kunde 1. Der vil posteringsteksten stå, hvad der er sket og fakturaen vil beholde sit nummer, så det er nemt at afstemme når indbetalingen kommer.

Det har den betydning, at i kan sende et samlet kontoudtog til denne kunde ud fra kunde 1, hvor alle faktura og indbetalinger vil ligge.

Jeg vil umiddelbart vurdere, at den sidste vil give jer det bedste billede af et samlet kontoudtog, da beløbene her bliver lagt sammen. Den første modul vil blot gøre det nemmere at samle alle de forskellige kontoudtog i en enkelt fil.

Jeg håber det giver mening. Hvis du har spørgsmål til, hvordan det sættes op, eller du er i tvivl om, hvad jeg mener med det jeg skriver, så må du endelig sige til. Jeg vil som sagt tro, at dette kunne være en god løsning for jer, men det er jo kun dig, der kan acceptere om dette er vejen frem :)

Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Har du et godt tip du vil dele med andre e-conomic brugere?
- Hop herind og del det!
besvaret 27 Feb Forslag af Jesper Mieritz (50,860 points)
i gang× 5
løst× 102
besvaret× 220
Her får du det fulde overblik over alle forslag på forum. Klik på et tag for at se alle forslag i samme kategori - fx. "overvejes" eller "planlagt".

Selvom der er forslag, der ikke bliver implementeret i e-conomic, så fortvivl ikke - vi tager altid nye forslag op til vurdering, og det gælder også dit.