Hej, Jeg har indlæst min indbetalingsfil med flere hundrede indbetalinger, men når jeg bogfører kassekladden, så får jeg en meddelelse: at e-conomic ikke kan bogføre, da der er en eller flere kunder, der er spærrede. Jeg har i weekenden bogført en liste med 900 indbetalinger, hvor jeg fik meddelelsen at 2 var spærrede, og så kom jeg ikke videre! Min liste med spærrede kunder er på ca. 180, så det tog mig en rum tid at manuelt sammenlige de to lister, inden det lykkedes mig at finde de to spærrede, der skabte problemet. Da jeg havde åbnet dem, kunne jeg endelig bogføre.
Mit forslag er at programmere således, at meddelelsen om de spærrede kunder efterfølges af en liste med de kunder, det drejer sig om, e-comonic har jo fundet dem, så det burde være en smal sag at fortælle mig hvilke kundenr. det drejer sig om, så jeg kan gå ind i mit kunderegister og rette det til og så bogføre.
Med venlig hilsen
Svend Korsgaard