Hej Helle :)
Jeg har fået dette med vores udviklere. Det er sådan, at det højst sandsynligt godt ville kunne lade sig gøre at ændre dette. Udfordringen ligger i, at det ikke er en ens rettelse, som skal laves. Der skal laves rettelser, så det passer til hver bank, eller i det mindste hver bankformat.
Derfor er det en meget stor opgave at skulle gå ind og definere, hvilken tekst du har på dit kontoudtog ud fra filen.
I forhold til det Erik skriver, så har jeg tænkt mere over det og jeg vil mene, at det du ønsker godt kan klares uden. Du siger du lægger betaliner en gang om ugen, men ikke vil have dem liggende i kladden. Du kan vælge først at danne betalingerne i det du danner filen, eller oprette en særskilt kassekladde til betalinger, så du ikke kommer til at mixe dem sammen med andre posteringer. På den måde er de registeret og vil fremgå af bankafstemingen. Dette er uagtet, hvornår der er bogført. Du har nu dannet faktura, betalinger og mangler kun at afstemme banken. Med automatisk bankafstemning vil dette umiddelbare ikke være noget problem. Der er altid faldgrupper, men det virker ikke som om det er her du har udfordringer.
Jeg vil meget gerne ringe dig op og uddybe, hvad jeg mener her, så du får det meste ud af de nuværende muligheder i e-conomic. Hvis du er interesseret i det, så siger du bare til.
Ellers vil jeg afvise indlægget på den baggrund, at det er en ret krævende opgave kontra den mængde af kunder som ønsker de dette :)
Hilsen Jesper M