Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




smart inbox - bogføringsrækkefølge

0
Når jeg overfører fra smart inbox til kassekladden bliver bilagene puttet ind i tilfældig rækkefølge.

Det naturlige ville være naturligvis være, at smart inbox bogfører det bilag med den tidligste dato først så der er nogenlunde styr på kronologien.

Hvis dette skete kunne meget af den tid der normalt går med at sortere bilag efter dato spares og smart inbox ville virkelig være smart :-)

 

Nu skal jeg i stedet manuelt ind og rette alle bilagsnumre i klassekladden. Eller jeg skal vælge at overføre ét bilag ad gangen i kronologisk rækkefølge fra inboxen til kassekladden i stedet for, hvilket også virker lidt fjollet.

Jeg kan også vælge at skanne og sende/uploade ét bilag ad gangen så de kommer ind i indboksen i korrekt rækkefølge, men når nu det er muligt at putte en stak i skanneren og sende samlet så er det også noget af et skridt baglæns...

 

Hilsen Mikkel

PS: Jeg skrev om ovenstående til supporten og de opfordrede mig til at oprette spørgsmålet her på forum som et forslag til fremtidige forbedringer.
i Forslag » Andet af (120 points)

1 Svar

Hej Mikkel :)

Først og fremmest, så er det super fedt, at du kommer herind og skriver dit forslag. Det er helt sikkert vejen frem for nye forslag.

I forhold til din forespørgsel, så vil jeg sige, at jeg godt kan se, at det er besværligt, hvis man gerne vil have, at bilagsnummerserien følger dato rækkefølgen.

Du siger, at alternativet er at skulle scanne dem ind en af gangen, så vil jeg sige, at du kan scanne dem alle sammen ind og så efterfølgende overføre dem en af gangen. Det er måske lidt nemmere end at dele dem op allerede ved scanningstidspunktet.

Jeg vil dog lige høre lidt ind til, hvor vigtigt det er, at dato og bilag følger hinanden? Jeg forstår godt, hvad du mener din problemstilling. Jeg forstår måske bare ikke helt vigtigheden af det.

Det ville være rigtig lækkert, hvis du kan beskrive dine udfordringer med dette. Det kan hjælpe mig, når jeg skal videre med et forslag og præsentere for vores udviklere. Det er tit her, at jer brugere har de bedste argumenter.

Jeg ser frem til at høre fra dig :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej Jesper

Du skriver:
>Jeg vil dog lige høre lidt ind til, hvor vigtigt det er, at dato og bilag følger hinanden?


Det virker bare uordentligt og også ret ulogisk at man ikke kan bestemme hvad rækkefølge ting skal ind i.
 - det generer min ordenssans :-)

Men jeg tænker også at det følger af bogføringsloven, som siger at bilagsnumre skal være forlæbende og at bogføringen skal ske løbende.
I det lys virker det uheldigt hvis bilagsnumre ikke følger datoen.
Normalt vil det selvfølgelig kun dreje sig om få dage...

Men det sker jo at man har været bagefter og skal bogføre en klump, eksempelvis for en måned. Og så virker det enormt rodet og ser noget uheldigt ud at faktura fra 30/2 får bilagsnummer 1 imens faktura fra 1/2 får nummer 230.
I den situation er det meget besværligt at skulle ind og læse alle bilag og datosortere før man uploader.

Hilsen Mikkel
Hej Mikkel :)

Jeg beklager det sene svar, men jeg har gået og afventet et møde, hvor denne problemstilling skulle tages op.
Det er på nuværende endt med, at vi sagtens kan se behovet, men omvendt må jeg også sige, at der ingen lovgivning er for dette.
Jeg kan se ordenssansen i, at det skal følge hinanden. Jeg vil dog sige, at vi har andre opgaver på smart inbox, som vil have større betydning for jer brugere end dette.

I fremtiden har vi dog et forslag på listen omkring at kunne sortere indsendte bilag i datorækkefølge ud fra den afløftede dato. Dette vil efter min bedste overbevisning løse udfordringen, da de så vil kunne sorteres i smart inbox.

For at understrege det, så er dette dog noget, som kommer efter andre udfordringer i smart inbox og derfor vil jeg nu sætte forslaget til implementeres ikke, da jeg ikke kan sige noget om, hvornår vi tager det op. Du skal dog vide, at vi har forslaget i vores idebank og jeg er enig i, at dette ville en god måde at holde orden i sine bilag, men samtidigt ikke er et krav, at man gør det :)