Hej Erik :)
Vi har snakket sammen om denne sag før over telefon og på et andet indlæg her på vores forum. Jeg erkender, at det du beskriver ville være en forbedring og det giver mening at lave det. Jeg har over et par gange prøvet at vende den med vores udviklere, og forslaget er også blevet accepteret. Det ligger dog så langt nede i prioriteringen, at jeg normalt ville tagge det som 'implementeres ikke'.
Som sagt er det et meget kvalificeret forslag, som jeg sagtens kan se ideen i. Derfor er jeg også rigtig ked af, at du har opgivet os. Jeg mener helt oprigtigt, at du har mange gode pointer og indspark til vores program. Vi har dog ikke opfyldt dem alle, og det kommer vi aldrig til, men jeg er af den overbevisning, at vi over den seneste periode ikke har udviklet nok af de forslag der er kommet. Det er ikke kun dine forslag, men helt generelt.
Derfor er vi også i gang med at ændre på nogle processer internt, som meget gerne skulle gøre, at vi i højere grad får forbedret kernen af e-conomic ud fra brugernes ønsker. Jeg vil dog understrege, at det langt fra betyder vi kan implementere alle forslag, selvom vi får rigtige mange gode ideer.
I forhold til dit forslag om afskaffe valuta, så tænker jeg det var ment lidt som en protest. Jeg kan forstå din frustration, men for en god ordens skyld, så afskaffer vi selvfølgelig ikke andre valuta.
Jeg vil håbe, at du stadig har lidt tiltro til os, i hvert fald et håb om vi kan gøre det bedre. Så er det op til mig og resten af e-conomic og prøve at opfylde det håb. Jeg har håbet og tror på, at du vil se fremgang over den næste periode.
Med venlig hilsen Jesper Mieritz