Hej Dan :)
Du har helt ret i, at betalingsoplysninger ikke kommer med. Det er helt sikkert noget vi har i planen for forbedring af SmartInbox. Sidst jeg snakkede med vores teknik, så lå den blandt det mest prioriteret i forhold til Smartinbox. Derfor tør jeg godt love dig, at det er noget der kommer.
Det er jo altid en spændende diskussion om, hvorvidt et produkt er beta eller færdigudviklet.
Jeg er af den overbevisning, at et produkt som e-conomic aldrig er færdigudviklet. Der er altid mangler og ting som kan blive bedre. Det betyder dog ikke jeg vil betegne e-conomic som et beta produkt.
Samme tankegang har jeg omkring SmartInbox. Vi kan sagtens blive enige om, at der kan, og skal, udvikles mere på modulet. Det betyder dog ikke jeg vil betragte det som et beta modul.
Det kan der helt tages en masse snakke omkring, men det jeg vil frem til er, at modulet er sat efter en pris, og det er det modulet koster.
Hvis du ikke ønsker at benytte SmartInbox indtil det kan klare dine efterspørgsler, så er du meget velkommen til at vente. Vi ønsker ikke at presse ekstra moduler ned over hovedet på folk.
Det betyder også, at jeg gerne vil sørge for du ikke skal betale for SmartInbox selvom afmeldelsesperioden er overskredet. Du skal dog være opmærksom på, at de funktion, der hører til SmartInbox også forsvinder.
Med venlig hilsen Jesper Mieritz