Hej Danny,
Jeg er grundlæggende enig i Allans forslag: Der er jo tale om penge, du skylder væk, så de skal i hvert fald på én eller anden måde krediteres på en passivkonto, når du får dem ind.
For at undgå manuelle posteringer (i praksis finansbilag) på kreditorsamlekontoen - som alt andet lige vil komplicere afstemning - vil jeg dog anbefale, at du laver en særskilt passivkonto til formålet, frem for at bruge kreditorkontoen.
Alternativt kan du oprette den endelige beløbsmodtager som egentlig kreditor i dit regnskab, og så bogføre indbetalingerne som negative kreditorbetalinger (naturligvis stadig modposteret på banken) - og så den endelige afregning som normal kreditorbetaling.
Begge disse metoder vil gøre din afstemning langt lettere, da du så har en særskilt konto, hhv. kreditor, hvis saldo udviser dit udestående.
Mvh.

Christian Estrup

Director, e-conomic Core