Hej Christine. Det er et rigtig godt spørgsmål du kommer med her, så tak for det :)
Jeg kan godt se, at du allerede kan spare meget manuelt arbejde ved at benytte funktionen med betalinger. Autobank er dog noget smartere fordi du får flere muligheder. Jeg nævner dem herunder:
Du beskriver, at du benytter betalinger og derved opretter posteringen direkte ved eksport. Når alt kører som det skal og der ingen fejl sker, så kører det helt fint på din kreditorer.
Jeg tænker dog, at du en gang i mellem også modtager penge fra dine kunder den anden vej. Her har du ikke de samme muligheder og derved skal dine kundeindbetalinger laves manuelt. Der kan være mulighed for at glemme nogle, lave en tastefejl osv. Det minimerer derfor risikoen for fejl på din debitorer, samtidigt med, at det går utroligt hurtigt. Du skal bare lige ind og trykke 'overfør' -> 'autoforslag', og hvis den så kan finde de korrekte faktura, så er den klar til bogføring. Derfor mener jeg du kan hente rigtig meget værdi på din debitor del i e-conomic.
Udover det, så kan der jo ske, at du glemmer betalingsoplysninger på en leverandørfaktura, så den ikke danner betalingen til eksport, eller en enkelt fil ikke bliver uploaded i banken osv. Her vil du måske ikke opdage, at den mangler, før det er for sent. Det er ikke sikkert det er sket for jer, men det er en fejl alle kan lave. Den del kan du hurtigt og nemt kontrollere med autobank fordi det er så nemt at bruge bankafstemningen, når alle bevægelser i banken automatisk lander i e-conomic. Hvis bankafstemningen ikke stemmer, så kan du lige hurtigt se, hvilken bevægelse det drejer sig om og enten lave betalingen i banken, eller overføre dem til kassekladde og bogføre, ligesom du kunne gøre med dine kundeindbetalinger. Det kommer an på, hvilken del af det du har glemt.
Som sagt giver autobank perfekt mulighed for at afstemme din bank nemt og hurtigt. Du har med sikkerhed alle dine bevægelser liggende i den ene side. Du ved det er de korrekte fordi de er overført automatisk. Jeg har erfaring snakket med kunder, hvor vi har brugt meget, meget lang tid på at finde fejl, hvor der manglede posteringer på højre side af bankafstemningen, da det mere eller mindre er umuligt at overskue, hvad der burde ligge her.
Når du med sikkerhed ved, at højre side er rigtig, så kan du med automatisk afstemning tjekke om din bogføring omkring er korrekt for den pågældende måned på meget kort tid.
Hele det flow bliver meget nemmere med autobank. Det skal siges, at fordi du bruger betalinger, så udelukker det ikke autobank. Det er to funktioner, som arbejder rigtig godt sammen, så du behøver ikke nøjes med den ene.
Jeg håber det giver mening, ellers siger du bare til, så kan jeg prøve at forklare igen.
En lille opfordring til andre kunder, som læser dette. Hvis i har andre fordele/ulemper, så må i endelig give dem til kende. Det kan jo være der er noget jeg ikke har tænkt over.
Med venlig hilsen Jesper Mieritz