forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Periodiseringer - Warning box (eller tilsvarende)

+1

99% af alle mine salgsfakturaer skal periodiseres. Jeg mangler en eller anden form for reminder, så jeg ikke ved et uheld kommer til at fakturere, uden at aktivere periodiseringen. Sker det, at jeg glemmer at sætte perioden på, så er jeres forslag til rettelse mildest talt ikke brugbar: jeres forslag er manuelt håndteret eller kreditnota + ny faktura. Sidstnævnte duer ikke, da kunden betaler mod det gamle fakturanummer, hvilket gør match af indbetalinger svært. Det burde være muligt at korrigere periodiseringer, også efter bogføring.

I øvrigt tak for et godt produkt!

spurgt 31 Mar, 2017 i Forslag » Teknik og drift af pacmyc (130 points)

1 Svar

Hej og tak for dit forslag

 

Jeg kan sagtens sætte mig ind i din tankegang omkring, at det kræver lidt arbejde at skulle rette en periodisering, hvis enten periodisere forkert, eller helt glemmer at smide den på.

I forhold til en advarsel ved periodisering, så er den ide jeg vil smide ned i vores idebank. Når den ryger i vores idebank betyder det, at forslaget desværre ikke kommer op og vende lige nu, men vi beholder den og kigger på den senere. Der er forskellige forslag til, hvordan jer kunder gerne vil have periodiseringen skal fungere, og derfor vil kigge på, hvad der giver bedst mening for flest mulige kunder. Jeg vil dog også lige forventningsafstemme med dig og sige, at dette ligger ude i fremtiden, og du ikke nødvendigvis skal regne med, at det er dit forslag, der bliver prioriteret, da vi som sagt har forskellige forslag til, hvordan det kan klares.

Du nævner også, at din kunde allerede har fået en faktura og derfor betaler mod det gamle fakturanummer. Den problemstilling kan godt løses som tingene er lige nu.

I stedet for at starte med at kreditere den oprindelige faktura, så laver du den nye faktura med periodiseringerne først. Efterfølgende går du så ind og laver en kreditnota på den faktura med periodiseringer.

Systemet vil ikke tage de informationer omkring periodiseringerne med på kreditnotaen, så der vil blive periodiseret korrekt ud over regnskabsåret. Samtidigt får du krediteret korrekt og den åbenstående faktura på kunden vil stadig være den oprindelige faktura du har sendt. Det skyldes at der nu er udlignet på den nye faktura, som har det ’forkerte’ fakturanummer.

 

Jeg er klar over det ikke løser dit problem med, at du kan komme til at glemme at periodisere i første omgang, men det gør oprydningsarbejdet lidt nemmere og du beholder de rigtige referencer i forhold til kundens indbetaling.

Du må endelig sige til, hvis min forklaring ikke giver mening, men dette vil altså løse den sidste del af dit problem.

 

Til sidst er jeg glad for at høre, at du synes vi har godt produkt. Det betyder meget for os, at du er glad for at bruge vores program.

Endnu engang tak for dit input. Vi har ikke smidt det væk, men det er som sagt røget ned til fremtidige ideer, når vi kigger på at forbedre periodiseringer.

Rigtig god weekend!

Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Hvis du gerne vil have indflydelse på de næste forbedringer, så er du velkommen til at besøge vores liste over forslag vi på nuværende tidspunkt overvejer.
- Hop herind og stem på de forslag du er enig i!
besvaret 7 Apr, 2017 Forslag af Jesper Mieritz (85,450 points)
overvejes× 132
i gang× 6
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”